Fornem Plesner-bygning sikret

Skagen Kommune har solgt havnemesterboligen til Realea A/S

SKAGEN:Skagens fremmeste bygning, kalder borgmester Hans Rex (V) havnemesterboligen, som er tegnet af arkitket Ulrik Plesner. Den store, smukke bygning er bygningsfredet, og 1. juni overtager et selskab, som direkte har til formål at sikre bevaringsværdige bygninger, boligen. Det er Realea A/S, som er er et datterselskab af Realdania, som igen er stærkt knyttet til Realkredit Danmark. Det er Skagen Kommune, som sælger bygningen. Kommunen har betinget sig, at bygninges indre føres tilbage til den oprindelige ruminddeling fra dengang der var havnekontor, havnemesterbolig og bolig for opsynsmænd. Desuden har det været en betingelse, at der bliver offentlig adgang i i hvert fald en del af bygningen, når den er restaureret og ombygget. Det venter Hans Rex sker ved, at der bliver turistkontor og Erhvervshus i en del af bygningen. Med i handlen er, at Realea økonomisk bidrager til, at på pladsen foran havnemesterboligen reorganiseret og ændret, så plads og havnemesterbolig kommer til at indgå i en helhed. Til dette arbejde bidrager Realea med halvanden milion kroner. Hvor meget Realea har givet for bygningen har de to parter valgt at bevare som en hemmelighed. Ejendomsvurderingen på bygningen var i 2004 på tre millioner kroner. Side 6