Fornemmelse for Linda

Hun er, siger hun selv, alt det, man ikke må være i den branche. En smule oppe i årene, fraskilt, enlig mor og noget nær en størrelse large.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jeg har et rigtigt godt fundament, en god opvækst og nogle værdier, der har givet mig en tro på noget godt og noget godt i alle mennesker.Foto: Carsten Lauridsen

Hvad skete der lige der?! Nogenlunde sådan lød summen af de tanker, der fløj igennem Linda Andrews’ hoved, da hun stod der på scenen en fredag aften sidst i marts. Midt i en regn af konfetti og netop udråbt til at være vinder af X Factor 2009. Midt i kulminationen på tre intense måneder, hvor alt blev sat på spil hver fredag, og hvor hun aldrig havde forestillet sig at være den, der fik lov til at være bedst til sidst. Og hendes “Tak er kun et fattigt ord” blev hørt af flere end to millioner seere, hvoraf en stor del sandsynligvis også blev en smule rørt over, at den enlige mor, der havde været så grueligt meget igennem, endelig kunne stikke en sejr og en pladekontrakt i lommen. For den intense mediedækning og programmerne selv gav ikke bare indtryk af en stor stemme, men også indtryk af en kvinde, det nok var lidt synd for. Et dødsfald, en skilsmisse og en nedbrændt lejlighed var ligesom bare de symbolske lavpunkter for kvinden, der havde gemt og glemt sig selv i årevis, men nu endelig på grund af X Factor fik mod til at klippe håret kort og synge “So What”. Inspiration for andre Men virkeligheden er en anden. Og som hun sidder der i sofaen hos pladeselskabet, ligner hun ikke ligefrem en kvinde, det er synd for. Tværtimod. Selvfølgelig er hun stylet og sminket til at være sit lækreste jeg. Sådan er det, når man lancerer et nyt album. Men det er hverken håret, de lakerede negle eller kjolen, der punkterer forestillingen om den grimme ælling. Det er mere nærværet, smilene og den indsigt, der snor sig gennem flere af hendes sætninger. Det er godt at være Linda. Og det var det også før X Factor. - Men jeg besluttede mig fra starten for at være et autentisk menneske. Jeg er jo ikke 17 år. Jeg er 35, så jeg har levet og oplevet. Jeg har grædt og grint og har ting med i bagagen, og det ville være mærkeligt, hvis jeg insisterede på at fremstå som et ubeskrevet blad. Og så har jeg også ønsket at dele ud af mine erfaringer, fordi jeg netop er kommet helskindet igennem mine oplevelser. At det så blev vendt og drejet i medierne, det var lidt ærgerligt. Derfor har jeg også brug for at sige, at der ikke er nogen, der skal have ondt af mig, og jeg vil langt hellere være et eksempel på, at man skal gå efter sine drømme, uanset hvad man har oplevet. For det kan stadig lade sig gøre, siger hun. Det håndgribelige bevis for den påstand ligger på bordet foran hende. Et spritnyt album med 13 personlige sange, der blandt andet handler om at lytte til sin indre stemme, turde vælge livet og være stjerne i sit eget liv. Tillykke med skilsmissen Det er nemlig den erfaring, der har bragt Linda Andrews til det punkt i sit liv, hvor hun kan sidde i en sofa hos et pladeselskab og være stolt af sit nye album. For ganske vist er historien om faderens død, den benhårde skilsmisse og den altødelæggende brand ikke hele historien om Linda Andrews. Men den er paradoksalt nok alligevel medvirkende til, at hun er, hvor hun er. - Netop som jeg havde mistet alt, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde mistet noget som helst. At jeg i virkeligheden havde alt, hvad jeg skulle bruge lige her foran mig. Jeg havde mit eget liv og min datter. Og selvfølgelig havde jeg brug for at græde en gang imellem, men jeg valgte samtidig at sige, at fra nu af ville jeg gøre det, der var godt for mig. Så de ulykker, der kom på min vej, kom der noget godt ud af. Og nogle mennesker oplever selvfølgelig forfærdelige ting, som aldrig i sig selv kan give mening. Men det, der kan blive til mening, er det, vi gør ved det. Om vi knækker eller bliver stærkere. - Derfor var det også en stor bekræftelse at vinde X Factor, fordi jeg et eller andet sted er alt det, man ikke må være. Jeg er fraskilt, enlig mor, midt i trediverne og bestemt ikke nogen størrelse 36. Det bekræfter mig bare i, at grænser kun er noget, der findes oppe i ens eget hoved, siger hun. Og insisterer på, at det er muligt at jagte sine drømme - uanset om man er udstyret med et særligt sangtalent eller ej. - Jeg tror på, at vi har en indre stemme, der fortæller os, hvad der er godt for os. - Men hen ad vejen begynder vi at lytte til alle mulige andre negative stemmer, der giver os et forkert billede af, hvem vi er, og hvad vi kan. Men hvis vi finder tilbage til den indre stemme, så tør vi også tro på, at vi er fantastiske, som vi er - og det er først der, vi kan lade vores lys skinne. Glad for sin alder Så Linda Andrews stråler og nyder hvert eneste sekund, siger hun. Og virker som en, der har sat sig til rette på en femstjernet restaurant og nu bid for bid nyder den ene lækre ret efter den anden. Fuldt og helt til stede her og nu - og nærmest taknemlig for, at drømmen ikke blev til virkelighed noget tidligere. Mest af alt, fordi hun har samlet noget livserfaring sammen, hun kan læne sig lidt op ad. Som da hun under X Factor-konkurrencen gang på gang måtte lytte til meget personlig kritik fra den skarptungede dommer Thomas Blachman, der for eksempel ikke helt forstod, hvorfor Linda Andrews overhovedet var med. Hun manglede menneskelige egenskaber. Var en kontrolfreak, der både manglede humor og kunstneriske evner, lød det blandt andet. - Det overraskede mig meget, at det blev så personligt. Men omvendt må jeg bare sige: Jeg har overlevet en skilsmisse. Helt generelt tror jeg også, det er vigtigt, at man ikke tager alt ind og lader det ødelægge en. Men at man kigger på kritikken og tager det, man kan bruge, siger hun og trækker vejret helt ned i maven. Som om det handler om at smage på og nyde hvert sekund. - Vi kunstnere har det jo meget med hele tiden at være i fremtiden. Vi drømmer og drømmer. Men jeg er altså midt i min drøm, og det har jeg sat mig for at nyde. Når man er lidt mere moden, så finder man jo ud af, hvor skønt livet er, og at man ikke vinder noget ved at være i fremtiden. For man ved ikke, hvad der kommer - men man ved, hvad man har lige nu, siger hun. Om lidt kommer fotografen, og dagene op til udgivelsen er i det hele taget proppet med interview og fotosessions. Selve udgivelsen bliver fejret i Tivoli med en koncert, der bliver sendt direkte i DR’s “Aftenshowet”. Det er hårdt arbejde, men det er også så tilpas meget glimmer og glamour og fokus, at det ville være snublende let at miste jordforbindelsen. Bare en gang imellem. Den dejlige dagligdag Men for Linda Andrews er dagligdagen stadig helt og aldeles jordnær, sådan som den nødvendigvis må være, når man er alene med en datter på ni år. Så skal der stadigvæk smøres madpakker og kysses godnat. - Det vigtigste er jo min datter, og at hun har det godt. Hvis ikke mit privatliv hænger sammen, hvis ikke jeg kan være en god mor, så hænger ingenting sammen. Og set i dét perspektiv er travlheden omkring X Factor og pladen her jo ingenting. Hvis jeg derimod ikke ved, hvem der kan hente min datter, så bliver jeg stresset, siger Linda Andrews, der lettet har kunnet konstatere, at datteren Celeste er kommet igennem de seneste års turbulens. - Det er jo næsten ikke til at bære, at ens barn skal igennem sådan en skilsmisse. Men jeg kan jo se, at hun har det godt og nok skal klare sig. Hun er ikke blevet mærket for livet, men har måske bare lært nogle ting lidt tidligere end sine jævnaldrende. En fantastisk oplevelse Og mens datteren er i skole, sidder moderen sprængfyldt af glæde over sit nye album og er helt aldeles afklaret med, at der følger en række anmelderhug med. Det er nærmest en naturlov, når man er vinder af et tv-program og desuden har lavet et album på to måneder, mener hun og trækker lidt på skulderen. - Jeg forventer ikke noget. Jeg har bare gjort det, der er rigtigt for mig, og hvis folk synes, den er god, kan jeg bare sige tak. Derudover må folk have deres mening. Jeg ved bare, at jeg har valgt nogle sange, der har rørt mig personligt, siger Linda Andrews, der er helt afklaret med, at succes kan være en forbigående størrelse, og at vindere af tv-konkurrencer har det med at gå i glemmebogen. - Hvis det her forsvinder om to år, så har jeg ikke mistet noget. Så er jeg bare blevet en fantastisk oplevelse rigere. Jeg vil jo stadigvæk have mit fundament. Min datter, min familie, mine venner. De kan tage alt andet, og det er helt fint. Men livet og sangen. Det er det vigtigste. Albummet “Into The Light” udkommer på tirsdag 2. juni