Hjørring

Fornemmelse for millioner

70-årige Svend Erik Christensen, Hjørring, tjekkede først sin selvudfyldte lottekupon fra i lørdags et godt stykke ind i denne uge. Og så var den der bare. Den store gevinst. 3.348.884 kroner kan han nu hæve bankkontoen med. I over to år har han indleveret den samme selvudfyldte kupon. - Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at den ville give gevinst, fortæller Svend Erik Christensen. Endda en stærk fornemmelse. Bare ikke hvornår. Gevinsten får dog ikke Svend Erik Christensen og hans hustru Esther til at ændre livsstil. - Vi vil fremover være de samme. Vi har det jo godt i forvejen. Men vore syv børn vil nok komme til at mærke godt af pengene, siger den glade vinder, der i 36 år har arbejdet på slagteriet. Han gik på efterløn som 60-årig.