Lokalpolitik

Fornøden respekt?

Demokrati er noget, vi danskere respekterer! Men er du klar over, at demokrati ikke kun er ytringsfrihed? Demokrati er også en VVM-rapport om en 3. motorvejsforbindelse over Limfjorden.

Her kan du læse hvorfor: I det demokratiske samfund er det folket i sin helhed, der besidder den øverste afgørende indflydelse på statsviljens dannelse. Det er altså ikke blot en enkelt person eller en kreds af personer, der kan danne statens vilje. Det er folket. Dette er selvfølgelig et teoretisk udgangspunkt, da folket ikke er en enhed, der er i stand til at have én fælles vilje. Derfor er demokrati reelt et udtryk for de fremgangsmåder, som anvendes til at definere folkets vilje. Vi har i Danmark repræsentativt demokrati. Heri ligger, at en af de måder, vi anvender til at definere folkets vilje, er brugen af folkevalgte repræsentanter. Denne form for demokrati kan kun fungere, hvis folket samtidigt er i besiddelse af midler til at kontrollere, om de valgte repræsentanter faktisk handler i overensstemmelse med folkets vilje. Denne kontrol forudsætter derfor, at der findes tilkendegivelser sted fra folkets side om, hvad der er dets vilje - og ikke mindst at de folkevalgtes holdning og resultater er synlige. Folkets tilkendegivelser sker først og fremmest gennem valgdeltagelse til folketingsvalg, regionsvalg og til kommunalvalg. Folkets valgdeltagelse - så høj som mulig - er dermed en væsentlig forudsætningen for, at der effektivt vælges de rette repræsentanter for folket. De folkevalgtes tilkendegivelser sker som politiske ytringer - under valget som løfter og i valgperioden som handlinger. Folkets vurdering af om de valgte repræsentanter har handlet i overensstemmelse med folkets vilje kan derfor aflæses ved det kommende valg: Hvem genvælges og hvem genvælges ikke. Borgerne kan derfor kun udøve den nødvendige kontrol med repræsentanterne, hvis de ved, hvordan repræsentanternes politiske virke er udøvet i valgperioden. Folkets tilkendegivelser er ikke kun væsentlige ved valg, men også i forhold til indholdet af visse konkrete beslutninger, der skal træffes af statens repræsentanter. Lige nu, altså den beslutning, der skal træffes om en eventuel 3. Limfjordsforbindelse i form af en statsanlagt motorvej. En af årsagerne til, at der er en regel om, at der skal ske høring i forbindelse med samfundsmæssige beslutninger som anlæggelse af en motorvej, er, at VVM-rapporten ikke indeholder en afvejning af de lokale interesser - folkets interesser. VVM- rapporten er en teknisk rapport, og dens fokus er primært trafik, støj og natur. Den besvarer spørgsmål som: Hvilken motorvejsløsning, der flytter mest trafik fra Limfjordsbroen og fra det eksisterende tunnelrør? Hvilken løsning, der sænker støjniveauet mest for landsdelen? Og hvilken løsning der har færrest miljø- og naturmæssige konsekvenser? VVM-redegørelsen kan derfor ikke i sig selv danne grundlag for en beslutning i et demokrati. Det, VVM-rapporten nemlig ikke indeholder en vurdering af, er, hvordan folket forholder sig til de tre løsninger, eller hvordan folket afvejer de fordele og ulemper, der er beskrevet vedrørende disse i rapporten, herunder om der er andre og bedre løsninger. Det, VVM-rapporten heller ikke indeholder en vurdering af, er, hvordan de folkevalgte - lokale som statslige - repræsentanter forholder sig til de tre løsninger, eller hvordan de folkevalgte afvejer de fordele og ulemper, der er nævnt i rapporten. Denne afvejning er jo politisk. Derfor er der krav om høring, og derfor er især de lokale repræsentanters aktive politiske engagement en nødvendig demokratisk forudsætning. Høringen skal sikre, at vort lands repræsentanter på et oplyst grundlag kan træffe en beslutning, der er i overensstemmelse med folkets vilje - og at folket kan sikre sig, at de gør det. Spørgsmålet er derfor, om du - som borger og som folkevalgt - udviser den fornødne respekt for vort demokrati?