Fornuften, der gik fløjten...

LÆSERDEBAT

Formanden for børne- og ungdomsudvalget, Bent Juul, udtaler i DR Nordjylland, at det er beklageligt, at forældre tager den ¿slags midler¿ i brug. Her må jeg pointere, at ligesom Bent Juul er vi i skolebestyrelsen demokratisk valgte til at repræsentere Haverslev Skoles forældre i skolepolitiske sager. Hvis Haverslev Skoles forældre ikke kan regne med vores aktive indsats i en alvorlig situation som denne, hvornår så? Som man kan læse i NORDJYSKE 27/1-08, er Sortebakkeskolen klar til de nye 7. klasser. Det er da glædeligt! Dog må jeg påpege, at vi på Haverslev Skole sagtens kan klare opgaven selv! I øjeblikket har vi den største 6. klasse i den gamle Nørager Kommune ¿ og den har vi tænkt os at beholde. Vi har nemlig både lokalefaciliteter og elevgrundlaget til at have overbygning på Haverslev Skole. Hvis man nærlæser Rebild Kommunes Kvalitetsrapport fra 2007, står der følgende: Rebild Kommunes vurdering af Haverslev Skole er følgende: ¿Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Forvaltningen vurderer, at skolens arbejde med indsatsområderne Rummelighed, Målsætning og evaluering for den enkelte elev, Sammenhængende Børnepolitik og Kvalitetsudvikling er tilfredsstillende. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Forvaltningen vurderer, at skolen arbejder tilfredsstillende med tilrettelæggelsen og evalueringen af den specialpædagogiske bistand i tilknytning til klasserne.¿ (Kvalitetsrapport 2007 kan læses på www.rebild.dk) I rapporten får Haverslev Skole den samlede bedømmelse: Tilfredsstillende, i modsætning til blandt andre Sortebakkeskolen. Så det giver ingen mening at flytte 7. klasse fra Haverslev Skole. Kort sagt: Vi vil kæmpe for vores Haverslev Skole. Vi vil kæmpe for vores børns fremtid. Tag en innovativ beslutning og bevar 7. klasse på Haverslev Skole.