Fornuften sejrede

SKOLER:Så ser det ud til, at skolestrukturen i Ny Thisted Kommune ligger fast, og vi må sige, at fornuften sejrede. Der blev ikke lukket en eneste skole, men de blev bevaret som uddannelsessteder, og 7. klasserne blev på bl.a. Tømmerby og Østerild skoler - og ikke mindst: Øsløs Skole blev bevaret uforandret. Så et stort til lykke til børnene, forældrene og de ansatte på Øsløs Skole, Mariehønen og Spiloppen. Det var godt, at I fik arrangeret det borgermøde. Jeg tror, at det havde stor betydning for det flotte resultat. Held og lykke i fremtiden. Til politikerne vil jeg også sige tillykke og tak, fordi I lyttede til folkets ønsker. Måtte denne gode egenskab brede sig til Anders Fogh, Thor Pedersen og Lars Løkke.