EMNER

Fornuftig start for morgenavis

Thisted Dagblad fik en fornuftig premiere som morgenavis - alt taget i betragtning.

Langt de fleste læsere fik avisen tidligt fra morgenstunden, selv om det var en hård tørn for de bude og vognmænd, der var på stikkerne i natte- og morgentimerne. Men ligesom børn skal aviser, der skifter fra eftermiddag til morgen, også kravle, før de kan gå. Og der var enkelte steder, hvor abonnenterne måtte vente lidt længere på de friske nyheder. Men Nordjyske Distribution arbejder hårdt og intenst på at få fjernet de uundgåelige skønhedspletter - og det sker så hurtigt som menneskeligt muligt. Overordnet set er overgangen fra eftermiddags- til morgenudgivelse gået bedre, end det måske umiddelbart kunne ventes på baggrund af, at distributionen lige som alle andre afdelinger har haft meget kort tid til at løse opgaven.