EMNER

Fornuftige kurser?

MINISTER:Forestil dig, at leveringen af øl til danske dagligvarebutikker halveres. Konsekvensen er, at der bliver flere og flere tørstige danskere. Den ansvarlige minister beslutter at gribe ind. Hun beslutter, at alle tørstige danskere skal på kursus for at lære, hvordan de får fat i de få øl, der er i butikkerne. En række rådgivningsfirmaer opstår, deriblandt "Bælleballe - øl til alle" og "Madsen - hit med kassen". Kurserne kører i årevis, men antallet af tørstige danskere vokser i stedet for at dale. Kommunerne er blevet pålagt at betale udgifterne, men de vil hellere bruge pengene i hjemmeplejen og folkeskolen. Gad vide, hvornår ministeren finder ud af, at kurserne ikke har den ringeste indflydelse på mængden af øl i butikkerne. Skål!