Forpremiere med fokus på velgørenhed

AALBORG:Når forpremieren på filmen Nordkraft finder sted i BioCity vil det ikke foregå helt ligesom enhver anden forpremiere. Godt nok får man som biografgænger filmen at se før alle andre, men med Nordkraft-forpremieren sniger der sig et element af velgørenhed ind. Indtægterne fra billetsalget går nemlig ubeskåret til Dansk Flygtningehjælp, og forpremieren er biografdirektør Boye Elimars bidrag til Dansk Flygtningshjælps Projekt Plus, der skal skaffe penge til verdens flygtninge. Pengene gives som en anerkendelse af organisationens arbejde, og fordi Boye Elimar ønsker, at sætte fokus på at mennesker mange steder i verden har brug for hjælp. Forpremieren på filmatiseringen af Jakob Ejersbos bestseller "Nordkraft" finder sted i BioCity tirsdag den 1. marts kl. 19. Billetterne koster 70 kr.