Forræderiet mod det danske sprog

Han talte dansk, og han vedblev at tale dansk” Det var i 1842, Peter Hiort Lorenzen i den slesvigske stænderforsamling. Anderledes er det i dag.

I EU er dansk et ligeberettiget sprog. Men hvad skete, da vistnok Poul Nielson i 1999 blev kommissær i EU. Han talte engelsk. Det bedrøvede og oprørte mig meget. Forleden dag fik vi at vide, at Dansk Sprognævn har besluttet ”at give 10.000 danske ord kniven” og lave en ”kirkegård” på nettet. Det er ingen nyhed, at man har travlt med at lægge det danske sprog på kirkegården og erstatte det med engelsk. For en tid siden fik vi at vide, at nogen (jeg ved ikke hvem) foreslog at gøre engelsk til officielt sprog på linje med dansk her i landet. Det er dog indtil videre afværget. Til gengæld fik vi for et par dage siden at vide, at flere folkeskoler i op til 50 % af tiden underviser eleverne på engelsk i historie, matematik og fysik fra 7. klasse og op. Nu er det ikke første gang i historien, at fremmedsnobberiet breder sig. Man kan erindre sig Chr. Wilsters digt om Holberg fra 1827: ”Før var der knapt skrevet på dansk en bog, som ret kunne hjerterne hue, kun eventyr, brugbart i kakkelovnskrog, kun vise til spinderskens stue. Hver mand, som med kløgt gik i lærdom til bund, latin på papiret kun malte, med fruerne fransk, og tysk med sin hund, og dansk med sin tjener han talte. Og Holberg sin mandige røst oplod om dårernes lader og fagter, så levende som de gik og stod med ansigt, med tale og dragter”. Vi mindes ”Jean de France”. Chr. Wilster, der oversatte både Illiaden og Odysseen til pragtfuldt dansk, skrev også digtet ”En bondedreng, der hedte Hans, som havde været udenlands”. I dag er det altså engelsk, der viser, om man følger med tiden. Jeg kan ikke lade være at minde om en af de bedste replikker i Ionexcos skuespil ”Næsehornet”: ”Jeg må følge med tiden - det var hans sidste menneskelige ord”. Den sidste nyhed er, at der bliver smidt 166 danske sange ud af ”Folkehøjskolens sangbog”. Til gengæld bliver der puttet 30 engelske og 11 tyske sange ind ”af hensyn til de udenlandske elever”. Hvorfor kommer de mon til Danmark? Vi så i fjernsynet, at man underviser børn i 4. klasse i engelsk. Før begyndte man i 6. Problemet er ikke, om de lærer engelsk, men at de ikke lærer dansk. For nogle år siden fik vi at vide, at studenter, der kommer til universitetet, først skulle til at lære at skrive dansk. Det forstår man, da man fra folkeskolens side udtalte, at man ikke hængte sig i, at eleverne skrev fejl; bare man kunne regne ud, hvad de mente. Så er det jo bare spørgsmålet, om de mente det, man troede, de mente, eller noget andet. At end ikke journalister kan tale (og formentlig skrive) korrekt dansk, ser vi hver dag i fjernsynet. Det går blandt andet ud over de personlige stedord. Det må være længe siden, sætningsanalyse er udgået af pensummet i dansk. Det ses ikke mindst af oversættelserne til dansk i fjernsynet. Derudover er der det snigende snobberi for engelsk. Her nogle eksempler: Det har i flere år irriteret mig, at man taler om den ”royale” familie. Vi har et godt dansk ord, der hedder ”kongelig”. Hvad de kongelige angår, sker der også et bevidst ydmygende skred. Da Prinsesse Anne Marie blev gift i Grækenland, måtte hun ændre sit navn til Anna Maria. Da Prins Henrik blev gift med Margrethe, måtte han ændre sit navn til Henrik i stedet for det franske Henri. Da Frederik blev gift med Mary, burde hun ændre sit navn til f.eks. Marie. Det skete ikke. Hvorfor? Det sidste skred i det danske kongehus var, at den lille Prins Christian også fik navnene Henri John. Det er mærkeligt. Hans farfar hedder Henrik og hvorfor indføre det engelske John? TV 2 har et program, der hedder ”Dags Dato Special” med ”special” udtalt på engelsk. Det er ikke noget engelsk ord, men et latinsk låneord. Man taler i fjernsynet om en ”event”, hvilket på dansk hedder en ”begivenhed”. Jeg ved ikke, om det var sidste år, man havde en begivenhed, der blev kaldt ”Danish Music Award”. Det er på dansk ”Dansk Musik Pris”, hvilket udmærket forstås i alle vore nabolande. I stedet for at gå til prøve går man i dag til ”audition”. Hvorfor det? Og så bliver de ”castet”. Hvilket også er noget unødvendigt vrøvl. Den allersidste nyhed er, at TV 2 nu sender ”TV 2 News”. Vi lever altså i Danmark! Forleden havde de i fjernsynet tralvt med at lade som om, ”brøstfældigt” er et gammeldags ord, som vi bare kunne smide ud. For det første er det et talende ord, og for det andet er det et ord, der svarer til et almindeligt anvendt svensk ord: ”bristfällig”. Det ville være velgørende, om vi holdt vor fælles nordiske arv ved lige. Tilsyneladende lærer børnene ikke svensk (og norsk) i skolen. For journalisterne kan ikke udtale svenske navne nogenlunde korrekt. Med hensyn til at tale et korrekt dansk i fjernsynet ville det være en god idé at ansætte et sprogpoliti, der fulgte udsendelserne og oplyste synderne om deres fejl, hver gang de talte uheldigt dansk, og det bør påpeges over for seerne. Det sker hver dag mange gange, så det er et reelt arbejde. Der bør handles med det samme, inden dansk degraderes til en lokal dialekt, som ingen behøver at tage alvorligt.