Forrygende afslutning af Nørret

Aalborg 28. september 2002 08:00

HJØRRING: Aalborg Golfklubs Thomas Nørret sluttede Nordic League-turneringen Wilson Open i Hjørring på forrygende vis, da han med en runde i 65 slag tangerede banerekorden. Og det gav ham en sikker sejr i det samlede regnskab, idet han havde indledt med runder i 69 og 68 slag og således sluttede med totalen 202 slag. Det var hele fire slag bedre end Jesper Nielsen og fem slag bedre end svenske Lars Edvinsson og amatørspilleren Mark Haastrup fra Odsherred. Sidstnævnte havde ellers tre slags forspring, da spillerne gik ud til tredje og sidste runde, men efter at have klaret banen to gange i 67 slag, så måtte Odsherred-spilleren bruge 73 slag, og dermed dumpede han til en delt tredjeplads. Lars Edvinsson var inden sidste runde lige med Thomas Nørret, men svenskeren måtte, efter runder i 70 og 67 slag, igen anvende 70 slag, og så blev han overhalet af Jesper Nielsen, som sluttede i 68 slag og dermed lige nøjagtig kilede sig et slag foran og dermed alene ind på turneringens andenplads med 206 slag (71, 67, 68). Den tidligere Hjørring-spiller Jacob Borregaard, nu Rold Skov Golfklub, blev nr. 23 med 216 slag (75, 69, 72), hans klubkammerat Morten Hedegaard, tidligere Brønderslev, anvendte 217 slag (72, 72, 73) og delte 29.-pladsen med Christian Roar Melbye, Aalborg, (71, 75, 71). mingo

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...