Forrygende svensk start

Sverige 1. oktober 2002 08:00

HERNING: Den spillende træner i Outlaws FFK, svenske Jerker Lundgren, var forrygende i sin debut for frederikshavnerne i opgøret i Herning, hvor han med tre scoringer viste noget af sit store format i 7-3 sejren efter perioderne 0-3, 2-3, 1-1. Den første halvdel af kampen tilhørte totalt Outlaws FFK, der via 3-0 i første periode bragte sig i front med hele 6-0 i anden periode, inden hjemmeholdet fik lov til at lege med. - Der blev sløset lidt for meget i sidste halvdel af anden periode og i starten af tredje, og det betød, at Herning kunne reducere til 3-6, inden vi i sidste minut slog sejren fast, fortæller Aage Gøgsig fra "de fredløse frederikshavnere". Især i powerplay viste Outlaws FFK stor træfsikkerhed, og hele fem gange blev bolden sendt i mål i overtalssituationer. Poul Erik Strandby var næstbedst scorende hos frederikshavnerne med to mål, mens Peter Scheibel og Lars Jespersen nettede hver en gang. jop

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...