Bank der gør ondt helt ind i selvforståelsen

Glæden over nordjysk succes kom til at overskygge kritisk sans, skriver chefredaktør Karen Keinicke i søndagens leder.

Chefredakør Karen Keinicke. Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Chefredakør Karen Keinicke. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Det kan føles som meget længe siden, at vi her til lands for alvor lærte betydningen af ordet finanskrise at kende. Fra et være et abstrakt begreb, gik den i slutningen af 00’erne til at være en meget konkret størrelse for stort set alle. Ordet kom i bestemt ental, finanskrisen var her og der og alle vegne og blev inddraget i forklaringen på stort set alt.

Den blev betydningsfuld på globalt plan. Men også konkret på et meget lokalt plan, da ikke mindre end tre nordjyske pengeinstitutter bukkede under og efterlod tusinder af nordjyder med et økonomisk tab.

I denne uge rørte både sagen om konkursen i Fjerritslev-banken ebh bank og den krakkede Løkken Sparekasse på sig. Først nu, mere end 10 år efter bankkrakkene, er der faldet afgørelser i de civile søgsmål mod de ansvarlige chefer. Chefer og bestyrelser, som så ifølge retsafgørelserne i store træk i øvrigt ikke kan drages til ansvar for de vanvittige summer, der gik tabt. Det samme billede gør sig gældende i det tredje nordjyske krakkede pengeinstitut, Fjordbank Mors.

Garanter og aktionærer i den krakkede sparekasse og to banker har for længe siden mistet håbet om at få pengene igen. Og godt nok har man jo i er velfærdssamfund et sikkerhedsnet og en folkepension at falde tilbage på, men betydningen af at miste flere hundredetusinde kroner var for nogle en helt anderledes sparsom indtægt i alderdommen – og vel at mærke mistede penge, som netop var sparet sammen med det ene formål, at der skulle være plads til rødvin og livsnyderi på et tidspunkt.

Flere nordjyder, der har mistet penge, så det kunne mærkes, er stået frem og har fortalt om det. Men langt de fleste er gået stille med det. Måske fordi de, udover chokket over at have mistet store beløb, også gik rundt med en følelse af skam. For det kan godt føles skamfuldt at miste sine sparepenge, når det er sket ved, at man har troet på noget, i dette tilfælde et lokalt pengeinstitut, der så viste sig ikke at være tilliden værdig.

For som aktionær og garant skal man jo være kritisk og stille spørgsmål, og det var der jo alt for få, der gjorde, dengang før finanskrisen.

”Du har sikkert selv været med til at vælge bestyrelsen på det årlige garantmøde” skrev en læser i kommentarsporet under en artikel på nordjyske.dk fredag, hvor tidligere garant i Løkken Sparekasse, Kristian Andersen, udtrykte sin frustration over, at den tidligere ledelse i Løkken Sparekasse ikke er erstatningspligtig for de tab, sparekassen havde.

Netop følelsen af, at man burde have vidst bedre, at man med sin sunde fornuft skulle have forstået, at den voldsomt hurtige vækst og den helt vilde børsværdi af fx ebh bank var for god til at være sand, den sidder dybt i mange. Også hos os, der ikke var kunder i en af de krakkede lokale banker, men som rankede ryggen og tænkte: ”godt gået af en lokal, nordjysk bank”, når ebh bank blev fremhævet.

Glæden over nordjysk succes og en tillid til lokale kræfter kom til at overskygge al kritisk sans.

Selvransagelsen og en mørbanket selvforståelse har også været tydelig, når NORDJYSKE i de seneste par uger har inviteret interesserede til oplæg og paneldebat om de nordjyske bankkrak. På Mors mødte 240 lokale op for at blive klogere på øens store banks deroute i 2010, og senest i denne uge var langt over 100 mennesker mødt op til oplæg om ebh bank-krakket i Fjerritslev – en over 11 år gammel historie.

Hvad kunne man som aktionær have gjort? Dét spørgsmål var oppe at vende ved begge lejligheder.

Det korte svar er: Nok ikke så meget. For verden så anderledes ud, inden finanskrisen blev allemandseje.

Til gengæld kan den sårede selvforståelse bruges som brændstof, så vi nu er anderledes kritiske, også når det gælder hæderkronede lokale foretagender. Jeg tror i hvert fald, at mange nordjyder er bedre rustet med kritiske spørgsmål, når finanskrisen rammer igen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.