Sundhed og sygdom ‑ Corona

Corona nådigst ved Nordjylland

Siden torsdag har antallet af indlagte coronapatienter på nordjyske sygehuse været stabilt

Siden coronaepidemien ramte Danmark for godt to måneder siden, hvor den første danske blev testet positiv for covid-19, er Region Nordjylland den danske region, som har registreret færrest covid-19 tilfælde - og færrest indlæggelser. Arkivfoto: Torben Hansen

Siden coronaepidemien ramte Danmark for godt to måneder siden, hvor den første danske blev testet positiv for covid-19, er Region Nordjylland den danske region, som har registreret færrest covid-19 tilfælde - og færrest indlæggelser. Arkivfoto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Når Statens Serum Institut dagligt udgiver sin såkaldte epidemiologiske overvågningsrapport, fremgår det klart, at coronaepidemien på dansk grund har været nådigst ved Nordjylland, når det kommer til landets fem regioner.

I Region Nordjylland bor der knap 600.000 borgere - 589.936 for at være helt præcist. Af dem er 393 søndag 3. maj testet positive for covid-19, som er den sygdom, vi får, hvis vi bliver smittet med coronavirus.

De to tal betyder, at der er 66,6 nordjyske patienter med covid-19 per 100.000 indbyggere, og det er landets laveste.

Ikke overraskende er der fleste smittede danskere per 100.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hvor 5265 ud af i alt 1.846.023 borgere søndag var testet positiv for covid-19. Det giver 285,2 smittet per 100.000 borgere.

I Region Sjælland er 1460 personer ud af en befolkning på 837.359 testet positive, hvilket giver 174,4 per 100.000 borgere. For Region Syddanmark er det tal 72,1, da 882 af en befolkning på 1.223.105 er testet positiv.

I Region Midtjylland, som gennem hele coronakrisen har været relativt hårdt ramt, er der 111,1 smittede per 100.000 borgere. 1473 ud af en befolkning på 1.326.340 er testet positiv for covid-19.

Nordjyske sygehuse forskånet for storm

Det er med de relativt nådige tal i Nordjylland også lykkedes de nordjyske sygehuse at blive forskånet for en storm af indlæggelser. Hver dag siden siden torsdag 30. april har Statens Serum Institut noteret 13 indlagte patienter med covid-19 på de nordjyske sygehuse.

Covid-19 fordelt på regionerne

Søndag var der i alt indlagt 243 patienter med covid-19 på danske hospitaler. Af dem ligger 62 på intensiv afdeling - heraf de 46 i respirator.

Tallene for de fem danske regioner fordeler sig således:

Region Hovedstaden: 139 indlagte, 30 på intensiv, 23 i respirator.

Region Sjælland: 50 indlagte, 9 på intensiv, 4 i respirator.

Region Syddanmark: 12 indlagte, 4 på intensiv, 3 i respirator.

Region Midtjylland: 29 indlagte, 12 på intensiv, 12 i respirator

Region Nordjylland: 13 indlagte, 7 på intensiv, 4 i respirator.

Kilde: Statens Serum Institut

Endnu færre er der faktisk netop nu indlagt på sygehusene i Region Sydjylland. Her er der søndag indlagt 12 patienter med covid-19. Af dem ligger fire på en intensiv afdeling, og af de fire ligger tre i respirator.

I Region Nordjylland er der søndag syv patienter indlagt på intensiv - og af dem ligger fire i respirator.

21 døde i Nordjylland

Søndagens tal fra Statens Serum Institut viser, at der for alvor er ved at blive skruet op for antallet af testede personer. 24.923 nordjyder var søndag morgen blevet testet. Af dem er 393 testet positive for covid-19. 100 har haft behov for at blive indlagt, og desværre er 21 nordjyder døde med coronavirus siden 11. marts, hvor det allerførste dødsfald i Danmark blev registreret på Aalborg Sygehus.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.