Aars

Forsigtige hænder stukket i fortiden

2.500 årig krukke mistede sine hemmeligheder foran nysgerrige øjne

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sølvtøj er noget andet som en konservator har forstand på. Så Hanne Billeschou Juhl gav gode råd og puds til gæsterne på Museumscenter Aars. Foto: Martin Damgaard

AARS:To af landsdelens nænsomste sæt hænder tog sig søndag kærligt at bittesmå stykker af Aars fortid. To konservatorer fra Nordjyllands Amts Konserveringsværksted var inviteret til at vise, hvordan de afslører og bevarer de stumper af fortiden, som arkæologerne finder. Det havde fået en lille strøm nysgerrige til at kigge forbi bordene ved indgangen, hvor Lone Billeschou Juhl pillede nysgerrigt og grundigt i en grav-urne. Urnen er for nylig gravet op fra resterne af en bortpløjet gravhøj på Stenildhøj ved Aars. Temmelig sikkert var det fine, 2.500 år gamle keramik fyldt med resterne af et menneske, der var brændt på ligbål. Men skal man være sikker, må man grave. Det ved arkæologer en del om. Urnen, der blev sat mens bronzealder var ved at blive til jernalder, har i nogle måneder stået urørt til opbevaring, komplet med jord inden i. Indholdet er nemlig oftest så småt, at man ikke tør grave det yderligere ud på findestedet. - Al jorden skal sies. Også den, hvor vi kan se, at der ikke er noget i. Der kan være små frø fra den tid, som man kan kigge nærmere på senere, sagde Lone Billeschou Juhl, mens hun med en slags metalspartel prikkede i jorden og gravede små stumper løs. Det gik selvfølgelig langsomt, men også langsommere end hun selv havde håbet på. - Der er rigtig mange små stumper her. Især af knogler, det meste formentlig menneske. Her leder jeg efter tandhalse og kanter af kraniet, der bedst kan fortælle noget om hvem der har sine rester her, lyder det, mens en børste findes frem, og det løseste jord børstes væk fra krukken. Øverst i krukken lå noget, der lignede et par klumper ler. De fleste havde sikkert smidt det ud på stedet. Men det trænede øje på konservatoren så straks så meget struktur, at klumpen blev klassificeret som resterne af en jerndolk. Ved nabobordet sad søsteren Hanne Billeschou Juhl og havde travlt med at pudse sølvtøj. ikke hendes eget, vel at mærke, men folks medbragte. For en konservator ved noget om at bevare stort set alt undtagen moderne ting som plastic, foto og lp-plader. - At lægge sølv i en plasticpose er det bedste mod anløbning. Det forhindrer svovlen i at nå det, sagde hun. Så blev vi en plet klogere.