Dyr

Forsigtighed fremfor alt

Fødevaredirektoratet vil ikke lempe på det danske program til bekæmpelse af kogalskab

KØBENHAVN:Ingen véd, hvordan de danske tilfælde af kogalskab er blevet spredt. Derfor tør Danmarks øverste ansvarlige veterinære myndighed, Fødevaredirektoratet, ikke lempe på forsigtigheden i bekæmpelsesprogrammet, som som den danske BSE-lobby kræver. - Forsigtighedsprincippet er det eneste, der efter min opfattelse kan forsvares, når vi véd så lidt om sygdommens veje i landet, som vi gør, fastslår veterinærdirektør Preben Willeberg. Han mener ikke, at BSE-lobbyens argumenter holder. Danmark følger hovedreglen i EUs bestemmelser om BSE-bekæmpelse, nemlig, at et smittet dyr, hele besætningen, hvori dyret står og den besætning, hvori dyret er født plus dyr, der er solgt fra, slåes ned. En undtagelsesbestemmelse tillader medlemslandene at vælge nedslagtning efter fødselskohorte-princippet, d.v.s. dyr fra samme aldersgruppe, under to forudsætninger: Hvis smittevejene er helt klarlagt, og hvis man har sikkerhed for dyrenes identitet. På det sidste punkt har Danmark i kraft af det centrale kvægregister, CKR, fuldt styr på tingene. - Vores problem er, paradoksalt nok, det første punkt. Vi har haft så få tilfælde gennem så kort en årrække, at vi reelt véd meget lidt præcist. Det kan være smitte via mælkeerstatning, via kød- og benmel, eller via fedt. Og reelt véd vi ikke, hvor mange dyr, der er smittede. Testen på slagteriet afslører kun dyr, der ville være blevet syge, hvis de havde levet op til et halvt år længere. EU-Kommissionens videnskabelige styringskomite udgav i 2000 en rapport med anbefalinger vedr. BSE-nedslagtning. I realiteten anbefaler den anvendelsen af fødselskohorte-princippet ud fra 14 dyr og forholdene i ét land, Schweiz. På dét spinkle grundlag kan jeg ikke anbefale ministeren at ændre strategi. Der skal også være en opbakning til det fra branchen, og det har der ikke hidtil været, siger Preben Willeberg. Han påpeger, at Den danske BSE-strategi falderhelt i tråd med det mønster, vi normalt bruger på smitsomme husdyrsygdomme: - Vi ønsker at udrydde infektionen, ikke blot smitten. Det er derefor erhvervet selv slår besætninger ned, som har fået IBR, selvom det alene er en produktionssygdom. Men veterinærdirektøren er opmærksom på den offentlige debat om nedslagning af besætninger. Er der tale om et samfundsmæssigt holdningssskifte, således, at det nu regnes som etisk uacceptabelt, at sanere på denne måde, må vi tage den principille diskussion herom. I den sammenhæng spiller det vel også ind, at lande, der imporerer danske fødevarer, ikke overraskende stiller forventninger om, at vi har anvendt forsigtighhedsprincippet i forhold til fødevaresikkerheden. For mig er hovedargumentet dog, at vi véd så lidt om smittevejene. Danmark har bedt Kommissionen få udarbejdet en ny rapport om mulige BSE-strategier. - Hvis den langt mere overbevisende peger i retning af en anden stratgi, må vi naturligvis tage det op, siger han.