Aalborg

Forsinket fest

BIERSTED:Hans Christian Sørensen er bortrejst på sin 60 års fødselsdag på onsdag, idet han deltager i en hestekongres i København. - Min kone fylder 60 til sommer, og vi har valgt at slå vores to runde fødselsdage sammen og fejre dem i august hjemme i Biersted, fortæller Aalborg-banens formand, der under løbene i aften er på plads for at varetage sin faste tjans som banedyrlæge. Programmet omfatter ni løb, og det bliver den tredjesidste løbsdag, inden banen lukkes i knap halvanden måned i forbindelse med den omfattende omlægning. abel