Forskel på jura og moral

EMNER 8. december 2007 05:00

EU-AFSTEMNING Juridisk set er der ingen som helst grund til, at de danske vælgere bliver spurgt om de ændrede spilleregler for det fremtidige spilleregler i EU, altså den såkaldte Lissabon-traktat. Sådan lyder konklusionen fra Justitsministeriet. Med det umiddelbart meget vægtige argument, at reformtraktaten ikke overfører suverænitet fra Danmark til EU. Derfor er der ikke grund til at tage grundlovens paragraf 20 i brug og kalde vælgerne til stemmeurnerne. Men ét er som bekendt jura - noget helt andet moral. Og som bekendt har Danmarks forhold til først EF, siden EU, på det seneste Den Europæiske Union, været stærkt belastet af et splittet sind hos danskerne i noget nær samme øjeblik, vi har valgt at træde ind i de hellige haller med virkning fra 1. januar 1973. Faktisk har Danmarks medlemskab af EF/EU været én lang, sært dobbeltydig affære gennem næsten 35 år - sat i relief af, at det på Christiansborg uden videre er muligt at mønstre et flertal af politikere for EU (for tiden kun fraset repræsentanter for Dansk Folkeparti og Enhedslisten), mens der kan spores væsentligt større vægelsind i befolkningen, selv blandt tilhængere af EU-venlige partier, understreget ved vedtagelse af de fire såkaldte undtagelser eller forbehold i 1991. Set i lyset af danskernes tvesind er der heller ikke noget at sige til, at en hvilken som helst dansk statsminister - uanset om vedkommende som nu hedder Anders Fogh Rasmussen (V) eller ved en let ændret situation 13. november havde heddet Helle Thorning-Schmidt (S) - næppe vælger at skrige ud til alle verdenshjørner, at nu skal vi have en EU-folkeafstemning. Strengt taget kan VK-regeringen se stort på at lade danskerne stemme om reformtraktaten - men en beslutning om ikke at kalde os til stemmeurnerne vil uden videre få samtlige EU-modstandere og -skeptikere til at køre hele arsenalet fra tidligere EU-diskussioner: ¿Der skal luskes noget bag om vores ryg, vi er de små, og de store bestemmer¿. Men helt ærligt, er det ikke snart på tide at lægge de nationale mindreværdskomplekser (som de sidste rester af krigen i 1864?) bag os og komme i gang med realistisk at fjerne de fire forbehold, som tiden er løbet fra, for at blive mere fuldblods medlemmer af et stort, fordelagtigt og stadig mere forpligtende samarbejde blandt lande i verdensdel, som bestemt ikke har været forvænt med fred og fordragelighed?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...