Forskelle skal skabe dialog

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er glad for offentliggørelsen af folkeskolens karakterer, for selv om det ikke er et præcist mål for kvalitet, så er det godt for dialogen

KØBENHAVN:Det blev Venstres undervisningsminister Ulla Tørnæs, der kom til at føre den borgerlige kongstanke om kvalitetsmåling i folkeskolen til dørs. Med "Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne", som den kontroversielle lov så blomstrende blev døbt, er det nu muligt at se, hvordan podernes skole klarer sig i konkurrencen med landets andre skoler. Kritikerne har kaldt ideen alt fra "fuldstændig værdiløs" til "ødelæggende for udviklingen" , men selv om Ulla Tørnæs erkender, at de nøgne tal ikke siger det store, så er hun glad for, at de nu kan offentliggøres. - tallene er ikke et kvalitetsmål alene, men det er en parameter i diskussionen om kvaliteten. Man skal have kendskab til niveauet som led i dialogen med skolen, siger Ulla Tørnæs Netop ordet dialog er et af de helt centrale plusord, når snakken falder på målingerne. Hvor kritikerne frygter, at det bliver en hitliste, som forældrene vil følge i deres skolevalg, så er Ulla Tørnæs ikke i tvivl om, at forældrene vil bruge oplysningerne på en helt anden udviklende måde, hvis de finder ud af, at deres skole ligger dårlig. - Forældrene kan i første omgang bruge oplysningen til at spørge læreren, om han har et bud på, hvad det, er naboskolen gør anderledes. Så går jeg ud fra, at læreren fra et fagligt synspunkt vurderer, hvorfor skolen er på et lavere niveau, og som led i den dialog syntes jeg, det ville være naturligt at kigge på, hvad de gør på naboskolen. Så kunne man se, om der var noget at lade sig inspire af, fortæller undervisningsministeren. Hvis ministeren får ret, kommer til at betyde en del dialog rundt omkrig i landet, for forskellene er ikke til at overse. Op til tre karakterer på landsplan. Men Ulla Tørnæs fortæller uden at fortrække en mine, at det er et udtryk for en homogen folkeskole. - Det er ikke afgørende, at spændet bliver mindre eller niveauet bliver højere. Målet er at sikre, at man har adgang til informationerne, og at man som forældre har indsigt i, hvilket niveau skolen ligger på Undervisningsministeren ser det ikke som et problem, at den danske enhedsskole er så forskellig, som tallene antyder. Faktisk hylder hun forskelligheden som et gode for folkeskolen - Skolerne er forskellige og det skal der være plads til. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at understøtte, at alle børn lærer det, som vi har fastsat i forbindelse med folkeskoleaftalen, siger hun. På den anden side skal kommunerne heller ikke bare ser bort fra tallene, hvis der er store forskelle. - Jeg håber, kommunerne automatisk går ind og kigger på tallene og løfter den opgave, det er at tage hånd om de skoler, der ligger lavt, fortæller hun. Undervisningsministeren har hverken mulighed eller lyst til at fastsætte nogen mål for, hvor lavt en skole må ligge, eller hvor stort et spænd, der er acceptabelt. Hun har fuld tillid til, at både forældre, lærere og skoleledere kan gennemskue, hvad tallene dækker over. Derfor frygter hun ikke, at listerne bliver en slags gabestok for de skoler, der scorer lavt. Det handler om dialog, og derfor er Ulla Tørnæs begejstret for al offentliggørelse. - Det er fantastik, at avisen tager det op. Loven har medvirket til at der kommer fokus på folkeskolen og det er utroligt godt når man regionalt vælger at sætte fokus på den her måde.