Forsker: Det bør ikke være unges ansvar at søge bredt

Trods opfordringer er det ikke lykkedes at få flere til at søge uddannelse uden for de fire største byer.

I 2019 var den geografiske fordeling i forhold til optagelse på de videregående uddannelser den samme som i 2013, skriver Politiken. (Arkivfoto)

I 2019 var den geografiske fordeling i forhold til optagelse på de videregående uddannelser den samme som i 2013, skriver Politiken. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:Vil man gerne have flere unge til at søge bredere geografisk, når de vælger en videregående uddannelse, så bør ansvaret ikke ligge hos de unge selv.

Det siger Karl Fritjof Karssel, der er uddannelsesforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

- Når den enkelte studerende skal træffe sit studievalg, gør man det, ud fra hvad der er relevant for den enkelte studerende. Så fylder de her makropolitiske opfordringer ikke ret meget i sådan en beslutning.

- Det er måske lidt meget at forvente, hvis man skubber det over til de studerendes ansvarsfølelse at søge anderledes, for det er deres livs største investering, siger han.

Det er stadig de fire største byer - København, Aarhus, Odense og Aalborg - som står øverst på ønskelisten, når unge kigger efter et sted at tage en videregående uddannelse.

På trods af opfordringer er det ikke lykkes at få flere til at søge ind på videregående uddannelser uden for de store byer fra 2013 til 2019, skriver Politiken.

Avisen henviser til en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den viser, at 26 procent i 2013 blev optaget på en videregående uddannelse uden for en af de fire største byer. Samme år blev 74 procent optaget på en videregående uddannelse en af de store byer.

I 2019 - altså seks år senere - var fordelingen den samme.

Derudover er der endda flere, som vil studere i enten København, Aarhus, Odense eller Aalborg.

Spørger man Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, kan en følelse af usikkerhed, eksempelvis omkring jobmuligheder, påvirke de unges studievalg.

- Usikkerheder har det med at skubbe i retning af noget mere konservativt, og hvor det sikreste valg er, siger hun.

Hun henviser til, at universiteterne i de store byer kan opleves som et "sikrere" valg.

Det er dog i sidste ende mange forskellige faktorer, der i sidste ende afgør de unges studievalg, siger Noemi Katznelson, og derfor er der heller ingen nem løsning.

- Det er også ungdomskultur, venner, hvor de har lyst til at bo, og hvilket miljø de har lyst til at være en del af, siger hun.

Karl Fritjof Karssel mener, at for at det kan lykkes at få flere studerende ud af de største byer, kan man styre udbuddet fra politisk hold.

- Det er en balancegang dels at udbyde uddannelser, som er relevante og interessante for de unge, og dels at sikre aktivitet og lige vilkår i hele landet, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.