Vejret

Forsker: Det gode vejr kommer tilbage ved forårsjævndøgn

Forårsvejret har ladet vente på sig. Men det er helt normalt. Det gode vejr kommer nemlig typisk efter forårsjævndøgn, forklarer forsker

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

DANMARK:Endnu en morgen i marts er vi vågnet op til sne. Men hvis du sukker efter forårsvejret kan vi trøste dig med, at der bliver gjort noget ved det i dag. Det er nemlig forårsjævndøgn den 20. marts i år, og det betyder bedre vejr.

- På vore breddegrader kommer Solen omkring jævndøgn tilpas højt på himlen til, at jordoverfladen kan varmes op og derved skabe konvektion, som resulterer i skydannelse af den type, vi betegner som ’godt vejrs’-cumulus skyer – også kendt som ’blomkålsskyer’.

Det fortæller Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor på Niels Bohr Institutet og tidligere forskningsleder på DMI, til Videnskab.dk.

- Samtidig blandes luften godt op, og opvarmningen ved overfladen mærkes ved, at luften ligeledes kan føles lun, så den slags vejrtype opleves typisk som væsentlig mildere end på tilsvarende vinterdage, hvor luften stort set forbliver kold, også selv om Solen skinner, siger han.

Man følger Solens rejse

Mere præcist rammer forårsjævndøgnet i år 20. marts klokken 17.15 dansk tid.

Det sker i det øjeblik, Solen passerer det, som kaldes himlens ækvator, på Jordens årlige rejse om Solen.

Himlens ækvator er ligesom Jordens geografiske ækvator en cirkel, der står vinkelret på Jordens akse, som løber gennem nord- og sydpol.

Men himlens ækvator befinder sig ikke på Jorden. Den er i stedet på astronomernes kort over himmelrummet omkring Jorden, som kaldes himmelkuglen.

- Solen har jo ikke en bane om Jorden, men sådan ser det ud for os. Derfor måler man året ved at følge Solens rejse fra nulpunktet i vores koordinatsystem, som er et punkt på himlen set fra Jorden, og tilbage igen, siger Ole J. Knudsen, der er kommunikationsmedarbejder ved Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet og forhenværende planetarieleder ved Stenomuseet.

Der er altså ikke, som navnet på forårsjævndøgnet ellers antyder, tale om et døgn, men blot et øjeblik.

Dagen bliver længere end natten

Derfor er forårsjævndøgnet heller ikke, som mange måske tror, det døgn, hvor nat og dag er lige lange.

Det sker faktisk ofte nogle få dage før forårsjævndøgnet og nogle få dage efter efterårsjævndøgnet, at nat og dag er cirka lige lange her i Danmark.

- Men det er rigtigt, at dagen nu begynder at blive længere end natten. Solen kommer til at spille en meget større rolle her nordpå efter forårsjævndøgnet. I det nordligste Grønland betyder det, at der i stedet for konstant vintermørke pludselig er lys og grobund for fotosyntese hos planter igen, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Læs mere på Videnskab.dk:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst