Forsker: - Efterløn ofte sidste udvej

Danskere har generelt stor arbejdslyst

AALBORG:Debatten om efterlønnen er som trolden i æsken. Den dukker op gang på gang og vækker en masse bekymrede miner over, at mennesker trækker sig tilbage før den officielle pensionsalder. - Og det er ærgerligt, at det er efterlønnen, der igen og igen er til debat. For problemet er ikke efterlønnen, men den måde arbejdsmarkedet behandler ældre medarbejdere på. For slet ikke tale om vores alle sammens generelle måde at betragte ældre på, siger Per H. Jensen, lektor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Langt fra virkeligheden - Det er en tilbagevendende påstand, at uden efterløn vil flere blive på arbejdsmarkedet. Men det forudsætter jo dels, at de ældre er i stand til at udføre et arbejde, dels at der er plads til dem på arbejdspladserne. Det sidste er imidlertid langt fra altid tilfældet. Desværre, for de ældre er mere end villige til fortsat at gøre en indsats på arbejdsmarkedet, siger forskeren. Han bygger det dels på en undersøgelse, som instituttet for nylig har lavet med bistand fra Danmarks Statistik, dels på en stribe tidligere undersøgelser, der tegner et billede af en generation, for hvem det at have et arbejde, har stor betydning. Ifølge den nye undersøgelse, hvor 1653 efterlønsmodtagere og 1159 pensionister er blevet interviewet, er 45,5 procent af danskere mellem 50 og 59 år indstillet på at tage et dårligere job, end de har været vant til, bare for at komme i arbejde. - Og det til trods for, at det økonomiske udbytte for en stor dels vedkommende, vil være yderst begrænset, siger Per H. Jensen, der ser det som en bekræftelse på, at det at have et arbejde betyder meget for danskeres identitet og livskvalitet. Flest ældre i arbejde - Hvilket langt fra er noget nyt. Danmark er det europæiske land, hvor den største andel af de 55-64-årige er i arbejde, nemlig knap 58 procent. Og det til trods for, at vi har en af verdens mest lukrative tilbagetrækningsordninger. I Tyskland og Frankrig, hvor de økonomiske vilkår er væsentlig ringere, drejer det sig om henholdsvis 38,6 og 34,8 procent, siger Per H. Jensen, der supplerer med en anden undersøgelse, der viser, at tre af fire danskere svarer ja til, at de vil være glad for at have et arbejde, selvom de ikke havde brug for pengene. Et element i diskussionen om efterlønnen er myten om, at vi kun udholder det trælse arbejde, fordi det er økonomisk nødvendigt. Virkeligheden er imidlertid ifølge Per H. Jensen en anden for rigtig mange, og derfor holder opfattelsen af, at efterlønnen dræner arbejdsmarkedet for erfaren og nærmest uundværlig arbejdskraft ikke stik. Nødløsning - Det generelle billede, at efterlønnen trækker folk af jobbet, holder ikke. Efterlønnen er ofte en løsning, som folk vælger, fordi de er havnet i ledighed, er syge, nedslidte eller bliver diskrimineret på jobbet. Den gruppe, som jeg vurderer som ret så stor, får vi ikke i arbejde ved at fjerne efterlønnen. De har ganske enkelt intet andet valg, siger forskeren, der vedrørende diskrimination understreger, at det ikke bare er fra arbejdsgivernes side, men også kolleger og måske endda virksomhedens forretningsforbindelser. - I fagforeningskredse møder man ofte den holdning, at ældre i forbindelse med nedskæringer bør redde jobbene for yngre ansatte ved selv at gå på efterløn, siger han. Tilbage er en gruppe der trods fuld arbejdsduelighed og accept på arbejdspladsen alligevel lader sig lokke af efterlønnen. - Desværre er det umuligt at vide, hvor stor den gruppe er. Jeg tvivler på, den er voldsom stor, siger Per H. Jensen med henvisning til den høje danske erhvervsfrekvens for ældre og at tre fjerdedele af befolkningen vil arbejde, selv om de ikke har brug for pengene. Tvivlsom frivillighed - Spørger man efterlønnerne selv, vil mange nok mene, at det var frivilligt. Men når en person efter forgæves at have skrevet 100 ansøgninger går på efterlån, er der så tale om frivillighed, siger han. Tilbage er dog en gruppe, der med utvetydig glæde hopper ombord i efterlønnen. - Det er ældre, der trækker sig for at få rådighed over egen tid og måske realisere sig selv. Eksempelvis ved at rejse eller bare være sammen med familien. Rigtig mange i den gruppe har private pensionsordninger, og er derfor ikke afhængige af efterlønnen. En del af dem vil derfor givetvis under alle omstændigheder trækker sig tilbage, fordi gevinsten i form af oplevelser vejer tungere end den økonomiske fordel ved fortsat at arbejde. Specielt for gruppen med gode pensionsordninger gælder, at mange vil sige farvel og tak - efterløn eller ej, siger Per H. Jensen. Hans konklusion er derfor, at skal flere ældre på arbejdsmarkedet, må virksomhederne og samfundet indrette sig derefter. De ældre bliver yngre - Det handler kort sagt om at stoppe med at presse de ældre af banen, at undgå at slide folk ned, at sørge for efteruddannelse og værdsætte de kompetencer, som ældre besidder. Det gælder ikke bare arbejdsgivere, men også yngre ansatte, siger Per H. Jensen, der synes at kunne konstatere, at de "ældre" på arbejdsmarkedet bliver stadig yngre. - Det er jo efterhånden sådan, at løbet er ved at være kørt for 45-årige, siger forskeren, der påpeger, at det er hele samfundet, der bør ændre ved bestående myter. - Hvornår har du sidst set en 63-årig ekspeditrice i en trendy cappuccino-café? Eller en ældre man ved kassen i banken? Nej, vel! Men hvorfor egentlig ikke. I bund og grund handler det her om, hvordan vi i det hele taget behandler hinanden. Aalborg-forskeren nærer dog håb om, at fremtidens arbejdsgivere i større grad end de nuværende vil forstå at give plads til de ældre: - På handelshøjskolernelærer de studerende i dag, at de ansattes kompetencer og behov ændrer sig med alderen, siger Per H. Jensen. Som i øvrigt stiller spørgsmål ved, om der nogensinde bliver behov for at få alle ældre arbejdsduelige i arbejde. - Når vi taler om mangel på arbejdskraft, taler vi om rigtig mange år ude i fremtiden. Og hvad aner vi ret beset om den. Det liv, vi lever i dag, havde vi ikke meget viden om for 30 år siden, konstaterer han.