Forsker: Efterlønspenge til udsatte børn

Rapport mener, at målsætningen må være halvering af gruppen

Forskning 26. juni 2003 08:00

KØBENHAVN: Hvert år risikerer 7000 børn at havne i kategorien udsatte børn. Det er børn, som kommer fra et belastet hjem, hvor moderen måske er enlig og har psykiske problemer eller faren er arbejdsløs. Langt de fleste børn klarer sig godt alligevel, men en lille gruppe gør ikke. De er blevet ofre for det omdiskuterede begreb: den sociale arv. - Den skal vi til livs, og derfor bør det danske samfund have en målsætning om at halvere gruppen af udsatte børn over de næste 10-15 år. Det mener forskningschef Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet (SFI). Han står i spidsen for en rapport, som en række forskere har udarbejdet til socialminister Henriette Kjær (K) om den sociale arv i Danmark og udenlandske erfaringer. Samtidig leder han et stort tværfagligt forskningsarbejde om emnet. I dag kommer socialministerens bud på, hvordan den negative sociale arv skal bekæmpes, og hun bliver her hjulpet på vej af Niels Ploug. - En halvering af den udsatte gruppe er en flot målsætning at have for et land, som i øvrigt har haft den tilgang til velfærdspolitik og forholdet mellem lige og ulige muligheder, som Danmark har haft igennem mange år. Problemet er, at effekten først viser sig i næste generation, så der er ingen umiddelbar gevinst at hente for politikerne som ved at begrænse arbejdsløsheden, siger han og peger på, at midlerne kunne komme fra at omprioritere ældreydelser som efterlønnen til børnenes fordel. Niels Ploug foreslår, at der dels laves en bred indsats i daginstitutioner og skoler, og dels lægger han op til en diskussion af, om grænsen for det offentliges indblanding i familierne bør flyttes. - På nogle områder mener jeg godt, at man kan diskutere en tidligere indsats. For eksempel i forhold til, hvad man vil acceptere, der foregår i en familie, før man griber ind, og inden det går så vidt som til tvangsfjernelser, siger han. Ud af ond cirkel Forskernes vidensopsamling viser blandt andet, at tvangsfjernede børn har meget svært ved at bryde ud af den onde cirkel, og ofte selv havner i problemer. Til gengæld viser udenlandske erfaringer, at en ekstra indsats allerede i to-tre-års-alderen har en særlig gavnlig effekt på udsatte børn. De klarer sig bedre, både fagligt og socialt, og vil efter alt at dømme have bedre chancer for at hænge på i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår forskerne i utvetydige vendinger, at der sættes systematisk ind allerede i daginstitutionerne med både intellektuel og social stimulering af børnene. - Børn er meget nysgerrige i den alder, og Danmark er i den heldige situation, at stort set alle børn kommer i kontakt med en daginstitution i de år, og det bør vi udnytte, siger Niels Ploug. Det er lektor Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Institut helt enig i. Hun er i færd med et forskningsprojekt, som netop omhandler daginstitutionerns rolle i den sociale indsats, og hun opfordrer til, at Danmark systematisk begynder at udvikle en "good practice". - Hvis det lykkes med en tidlig indsats, vil det betyde, at børnene får en styrke, som varer ved gennem hele skoleforløbet, og som også giver forældrene en styrke. Derfor er vi nødt til at gøre op med angsten for at skille børnene ud for tidligt i problembørn og almindelige børn og i stedet fokusere på at rette ind i tide, siger hun. Indsatsen bør blandt andet gå på at ruste personalet til at stimulere børnene og få øje på problemerne tidligere. Pædagoger peger selv på, at det drejer sig om at få mere tid sammen med det enkelte barn, og derfor bør normeringen ikke være strammere end én pædagog per 8-10 børn, mener Bente Jensen. Desuden kan man overveje at lave handlingsplaner for børnene og gøre op med tavshedspligten hos personalet, så der ikke skal begyndes forfra, når barnet skifter institution.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...