Forsker: Elforbrugere betaler for Nesakøb

Professor Frede Hvelplund, AAU, forudser højere elpriser i kølvandet på milliardhandel

AALBORG:Det bliver de danske elforbrugere, der kommer til at betale for kraftværksselskabet Elsams køb af det sjællandske elselskab Nesa. Det mener Frede Hvelplund, professor ved Aalborg Universitet. Frede Hvelplund har i årevis advaret mod liberaliseringen af elmarkedet, fordi den efter hans vurdering efterlader forbrugerne uden indflydelse og dermed uden værn mod urimeligt høje elpriser. - Med forbrugerejet og hvile i sig selv princippet var der en indbygget kontrol med elprisernes udvikling. Samtidig var der en garanti for, at der blev bygget det nødvendige antal kraftværker. Begge dele er vi godt i gang med at sætte over styr, siger Frede Hvelplund. Principielt er det stadig forbrugerne, der ejer Elsam, men efter AAU-professorens opfattelse er demokratiet i elsystemet rustet fast. - Jeg er medejer af Elsam i kraft af, at jeg får strøm fra Himmerlands Elforsyning, som har aktier i Elsam. Men jeg er ikke blevet spurgt. Der har ikke været den mindste debat blandt Elsams ejere om, hvorvidt det er en god idé at købe Nesa, siger Frede Hvelplund. - Elsam betaler godt 10 mia. kr. for Nesa. De penge skal forrentes, og det er der kun elforbrugerne til at gøre, siger Hvelplund, der vurderer den årlige renteudgift til i omegnen af 500 mio. kr. - Og det kan kun ske over elregningen, siger Hvelplund, der opgør merprisen til 1000 kr. årligt pr. forbruger, hvis Nesa-forbrugerne alene kommer til at hænge på regningen. Ifølge Elsam skal milliardinvesteringen dækkes ind gennem synergieffekter, men professoren mener ikke at kunne få øje på de synergier, der vil kunne betale en investering af det omfang. - En del af pengene kommer i stedet fra Elsams opsparing, som reelt er forbrugernes penge. I forbindelse med elmarkedets liberalisering fik de så godt som gældfrie kraftværker via den såkaldte kraftværksaftale lov til at opkræve 4-6 mia. kr. ekstra fra distributionsselskaberne, bl.a. begrundet i de dengang meget lave elpriser. Siden er elprisen steget betydeligt og kraftværkerne scorer store fortjenester. Tiden var derfor inde til at betale forbrugerne pengene tilbage, men i stedet vil selskaberne hellere lege lidt. Efter Hvelplunds vurdering går legen på sigt ud på, at der skabes strategiske alliancer med nogle af de store udenlandske energikonerner, eksempelvis svenske Vattenfall eller tyske E.On, der hver for sig forvalter 10 gange så meget strøm som Danmarks elforbrug. - Jeg kan tage fejl, men jeg vil blive overrasket, hvis Elsam ikke om få år bytter aktier med udenlandske elselskaber. Derfor har selskabet i øjeblikket så travlt med at blive stort for at være mere attraktiv forud for fremtidige giftermål, siger Hvelplund. Viser det sig, han har ret, vil de danske elforbrugere efter hans vurdering få kærligheden at føle i form af højere elpriser. - Det har vi set ske i Tyskland. De store selskaber bruger deres størrelse til at udøve markedsmagt, og de høje elpriser har et meget stort medansvar for Tysklands økonomiske krise. Hvis vi i Danmark skulle betale tilsvarende høje priser, ville det betyde meromkostninger på mere end fem mia. kr., siger professoren, der betegner de stigende priser som en både naturlig og forståelig følge af elliberaliseringen. - For at sikre investeringer i kraftværker, der skal køre i 30 år, er det på et privatiseret marked næsten nødvendigt med højere avancer på elektricitet, end vi har set hidtil. Udover begrænsning af af konkurrencen via sammenlægning og alliancer elimineres der i øjeblikket også konkurence via lovgivningen, idet de decentrale kraftvarmeværker fra nytår vil blive omfattet af liberaliseringen. - Som det tegner sig, skal de allerede stoppe med at producere når elprisen når ned på 20 øre pr. kWh, selvom det samfundsøkonomisk vil kunne svare sig, at de producerer ned til 10 øre pr. kWh. Når de decentrale kraftvarmeværker stopper på 20 øre pr. kWh, opnår de store værker en større del af markedet i kraft af, at de træder ind allerede ved 13-14 øre pr. kWh. - Den frie konkurrence begrænses altså på flere niveauer i øjeblikket, siger Hvelplund. AAU-professoren ser dog et gode i handlen, nemlig at Nesa formelt stadig er på de danske forbrugeres hænder: - Alt er ikke tabt, hvis vi som ejere af Elsam og nu også Nesa tager os sammen, vil vi stadig kunne gøre vores indflydelse gældende, siger han.