Forsker: Politiledelsens problem

Samfundsforsker Johannes Andersen mener, at det er et problem for politiet, når betjente er medlem af Facebookgruppen "Ryd 1000fryd", men samtidig mener han, at samfundet vil vinde, hvis borgerne stoler på, at betjentene stadig kan udføre de

Caspar Birk
Selv om samfundsforsker Johannes Andersen finder det problematisk for politiets ledelse, når betjente ytrer deres personlige holdning om 1000Fryd på Facebook, så vil det i sidste være en gevinst for samfundet, hvis borgerne stoler på, at betjentene stadig kan udføre deres arbejde professionelt. Arkivfoto: Martin Damgård
Politi 1. marts 2009 05:00

AALBORG: Ytringsfrihed. Demokrati. Tillid. Autoritet. Samfundsforsker Johannes Andersen tager de store ord i munden, når han skal forklare, hvordan han ser på nordjyske betjentes medlemskab af Facebookgruppen "Ryd 1000fryd". - Hvis man ser bort fra den betjent, der optræder i uniform på sit profilbillede, så synes jeg, at det er helt i orden, at disse betjente benytter deres ret til at ytre sig om 1000fryd. Men vi skal også se det ud fra, hvordan den almindelige borger vil opfatte den pågældende i en given situation. Den neutralitet og den effektivitet, hvormed man tackler bestemte konflikter på, må jo ikke anfægtes, og hvis man genkender dem på "Ryd 1000fryd", så vil der jo ske det - uanset om det er berettiget eller ej - at nogen vil sige, at de ikke handler rigtigt, når de står dernede, siger Johannes Andersen, som er lidt overrasket over at se så mange betjente i gruppen. - Betjente som privatpersoner er jo ikke anderledes end os andre. De har deres sympatier og antipatier, men det fritager dem ikke for at tænke sig om en ekstra gang, fordi nu er de med til at undergrave den autoritet, de repræsenterer, mener Johannes Andersen. Derfor finder han også, at deres medlemskab af Facebookgruppen er et stort problem for politiledelsen. - Jeg ville ønske, at ledelsen sagde, at betjentene selvfølgelig har deres ytringsfrihed, men at de som ledere sørger for, at de agerer troværdigt og professionelt, uanset om de skal på arbejde i Gaden eller på 1000fryd, siger Johannes Andersen. Trosspørgsmål Tilbage står derfor, at betjentenes medlemskab af "Ryd 1000fryd" bliver et trosspørgsmål. Lever vi i et samfund, hvor vi stoler på, at man godt kan adskille private holdninger fra et professionelt arbejde eller lever vi i et samfund, hvor man som borger ikke tror på, at en betjent eller en dommer kan lægge deres personlige holdninger fra sig, når de møder på arbejde? - Jeg håber, at man vil blive bekræftet i det første. Det vil samfundet vinde ved. Hvad er det for et samfund, vi vil vinde? - Det er et samfund, hvor alle har en demokratisk rettighed. Også i at ytre sig i offentlige diskussioner, slår Johannes Andersen fast.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...