EMNER

Forsker tror på ja til OK-aftale

Flemming Ibsen: De fleste lønmodtagere vil mene, at man ikke får noget ud af en storkonflikt.

Flemming Ibsen: De fleste lønmodtagere vil mene, at man ikke får noget ud af en storkonflikt.

AALBORG:Når op mod 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked skal stemme om den nye overenskomst, vil et flertal sætte kryds ud for ja. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, som dermed udelukker en storkonflikt. - Ja-sidens bedste kort er, at der er en generel krisestemning i landet, og at langt de fleste lønmodtagere vil mene, at man ikke får noget ud af en storkonflikt, siger Flemming Ibsen. Størst modstand vil aftalen møde hos HK Privat, som ikke kom igennem med sin 50 procentsregel, og blandt grupper i 3F's Bygge og anlæg, som vil beklage, at de ikke fik det værn mod løndumpning, som de havde bedt om. - Omvendt kan ja-siden sige, at de har modstået nedgang i reallønnen og fået en række sociale goder, herunder en helt ny fratrædelsesordning og et værn mod løndumpning, siger Flemming Ibsen. - Derfor tror jeg samlet set, at det bliver et ja, siger han. /ritzau/