Hele landet

Forskere finder forklaring på forhøjet blodtryk

Aktivering af immunsystemet kan medføre forhøjet blodtryk, lyder konklusion i ny undersøgelse

Forskerne kan have fundet årsagen til forhøjet blodtryk. Arkivfoto

Forskerne kan have fundet årsagen til forhøjet blodtryk. Arkivfoto

HELE LANDET: Immunsystemet viser sig overraskende at være medvirkende til at blodkarrene forringes og derfor øger blodtrykket.

Årsagen er tilsyneladende at immunceller reagerer på f.eks. salt og stress ved at angribe dine blodkar.

Det viser en ny undersøgelse fra Monash University i Victoria, Australien, hvor forskere på mus har testet blodtrykket, hvis de fik blokeret B-celler, som er en del af immunsystemet.

Omkring en ud af tre voksne danskere lider af forhøjet blodtryk, som øger risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og nyresvigt. Trods mange års forskning er mekanismen bag forhøjet blodtryk hos de fleste mennesker ukendt. Og selv om der er medicin til behandling af forhøjet blodtryk, virker den ikke hos 15 til 20 procent af patienterne.

Men ifølge den nye undersøgelse kan en aktivering af immunsystemet medføre forhøjet blodtryk, mens en dæmpning af denne immunrespons kan få blodtrykket tilbage til det normale niveau.

Ifølge undersøgelsens chefforsker Grant Drummond fra Monash Biomedicin Discovery Institute kan antistoffer, der er produceret af B-cellerne, trænge ind i blodårerne, hvor de får dem til at blive arrede og stive, hvilket er kendetegnende for forhøjet blodtryk.

Samme medicin som mod leddegigt

Resultaterne er baseret på mus, der var blevet opdrættet uden modne B-celler, og som derfor viste sig at være beskyttet mod at udvikle forhøjet blodtryk. Endvidere viste det sig at man ved at blokere B-cellers aktivitet hos normale mus effektivt kunne kurere deres forhøjede blodtryk.

Her er det værste kropsfedt for dit blodtryk

Opdagelsen kan revolutionere den måde, forhøjet blodtryk behandles på. Der findes allerede lægemidler mod overaktive B-celler, som bruges mod autoimmune sygdomme, hvilket måske gør det muligt hurtigt at kunne behandle og forebygge forhøjet blodtryk.

Ni overraskende årsager til forhøjet blodtryk

Drummond mener, at deres opdagelse kan hjælpe de 15 til 20 procent med forhøjet blodtryk, som er resistente over for de nuværende medicinske behandlinger.

Disse patienter kunne drage fordel af medicin, der retter sig mod immunsystemet - som Rituximab, der er målrettet B-celler og allerede anvendes klinisk til behandling af leddegigt og andre autoimmune sygdomme.

10 råd til at sænke dit blodtryk uden medicin

- Vi mener, at disse stoffer også kan anvendes til behandling af forhøjet blodtryk i de mest alvorlige sager, siger professor Drummond, der har fået undersøgelsen offentliggjort i det ansete tidsskrift Hypertension.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst