Forskere forsøger at lave ungdomseliksir

Omprogrammering af generne i mus har forlænget deres liv med 30 procent

Kan aldringsprocessen sættes på pause? Det forsøger forskere at finde ud af. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Kan aldringsprocessen sættes på pause? Det forsøger forskere at finde ud af. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

FORSKNING: Alle ved, at aldring kun går én vej, og at der ikke findes en ungdoms-eliksir. Men nu er forskere kommet et skridt nærmere det umulige. Det skriver Videnskab.dk.

I 2006 formåede den japanske forsker Shinya Yamanaka at omdanne almindelige hudceller til fosterlignende stamceller ved hjælp af en simpel cocktail med bare fire stoffer.

Han fik på den måde skruet cellernes udvikling tilbage i tiden og blev tildelt Nobelprisen for sit arbejde i 2012.

Gennembruddet kickstartede en helt ny bølge af stamcelleforskning, hvor forskere over hele verden har brugt Yamanakas cocktail til at omprogrammere hudceller til nerveceller, leverceller, muskelceller og sågar ægceller.

Men når man nu kan spole tiden tilbage for vores enkelte celler, hvad så med hele kroppen? Kan en Yamanaka-cocktail virke på kroppen som en foryngelseskur, der ligesom en livets kilde kan give os evigt liv - eller i det mindste et længere liv?

Mus levede 30 procent længere

Det lyder som utopi, men nu har et internationalt hold forskere udført sådan et eksperiment med forsøgsmus, og resultaterne er slående:

Aldringsprocesserne blev sat på pause, og musene levede imponerende 30 procent længere i gennemsnit.

Det er første gang, forskere har forlænget livslængden på forsøgsdyr bare ved at "omprogrammere" cellerne.

- Vi viser, at aldring er dynamisk og foranderlig og ikke som hidtil troet en énvejs proces. Vi kan nu sætte aldringen på pause, eller endda skrue aldringen baglæns, siger hovedforfatteren bag studiet, professor Juan Carlos Izpisua Belmonte ved Salk Institute of Biological Science i La Jolla, USA, til Videnskab.dk.

Han og kollegernes hypotese er, at den vigtigste drivkraft bag aldringsprocessen er ophobning af fejl i kemiske "kontakter" på arvematerialet - såkaldt epigenetisk regulering - og det er netop dem, Yamanaka-cocktailen er kendt for at nulstille eller genoprette.

- Det er sgu da spændende det her! Det er en rigtig interessant observation og nogle meget spændende perspektiver. Men jeg vil også sige, at der er lang tid, før det bliver en livseliksir - man skal ikke tro, at man bare kan tage fire gange Yamanaka, og så kører det, siger professor Kristian Helin, der er leder af BRIC og Center for Epigenetik på Københavns Universitet og ikke selv har deltaget i forskningen, til Videnskab.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.