Forskere kigger børnene over skulderen

Hvad foregår der inde i hovederne på dem, der har bedst styr på de digitale medier?

KØBENHAVN:Hvad sker der inde i hovederne på de børn og unge, der er meget langt fremme, når det gælder brugen af computere, internet, mobiltelefoner o.s.v. Det vil forskere verden over meget gerne vide noget mere om, og derfor skal en gruppe børn fra Danmark og resten af verden i næste uge deltage i et forsøg i Costa Rica. Her skal de løse en opgave, mens de bliver overvåget af en gruppe forskere. Professor Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet er en af dem, der kigger børnene over skulderen. - Der er en gruppe børn, som har været meget hurtige til at beherske de nye digitale medier. Det er dem, vi kalder for power-usere. De har udviklet en kompetence på et meget højt niveau, forklarer hun. Ved at studere børnene, mens de arbejder, håber forskerne, at de kan finde en måde, hvor den viden, børnene ligger inde med, kan bruges i læreprocessen i f.eks. skolerne. Så alle får gavn og glæde af den enorme viden, børnene mange gange har på området. Mange forældre kender det allerede hjemmefra. At det er børnene, der har svarene, når det bliver for kompliceret med computeren eller mobiltelefonen. Birgitte Holm Sørensen regner med, at der i gennemsnit i hver skoleklasse sidder fem-seks elever, som virkelig har styr på alle de nye teknikker. Og hvis læreren kan få øje på dem, så kan han trække på de kompetencer, børnene sidder inde med. - Jeg har tidligere talt med en lærer, som sagde, han aldrig kunne komme op på siden af de mest avancerede elever. Han havde simpelthen ikke tid til at sidde så lang tid foran skærmen, som børnene gør, siger Birgitte Holm Sørensen. Derfor skal man som forældre heller ikke betragte det som spild af tid, at børnene bruger megen tid bag computere og sender SMS i et væk på mobiltelefonen. For udover at de hygger sig, så lærer de samtidig en hel masse, som de får brug for senere i livet. - De får nogle store netværk. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. For dem er det helt naturligt at kommunikere med andre mennesker på et fremmed sprog, siger Birgitte Holm Sørensen. Hun tror også, at det bliver magre tider for de firmaer, der udbyder computer-kurser, som mange voksne er nødt til at deltage i. Børnene kan allerede. Når ens barn sidder et par timer bag computeren og chatter med andre børn, så kan man istedet for at blive sur og forlange, at de går ud i den friske luft, vælge at betragte det som skrive- og stavetræning. De yngre børn er ivrige for at lære at stave rigtigt, fordi de ofte udgiver sig for at være lidt ældre, end de egentlig er. Men for ikke at blive afsløret er de nødt til at kunne stave på et niveau, som passer til den alder, de har opgivet. Og den slags virker stærkt motiverende. Hun er ikke så bekymret for, at pædofile flokkes på internettet for at komme i kontakt med børnene. Først og fremmest fordi børnene selv er utroligt gode til at spotte dem, der på en eller anden måde er noget galt med. Men det er selvfølgelig vigtigt, at forældrene taler med deres børn om ikke at udlevere telefonnummer og adresse. - De yngre lærer af de lidt ældre. Jeg har engang overværet et chat, hvor en af de ældre piger pludselig brød ind og fortalte, at der var en ulækker fyr på nettet. Og det gider de ikke, så når det bliver for meget, lukker de simpelthen af, siger hun. Hvis man føler sig utryg som forælder, foreslår Birgitte Holm Sørensen at sætte sig ved siden af sit barn og få det til at fortælle, hvad det egentligt er, de laver på nettet. Hvordan foregår det, når man chatter, hvordan gør man rent praktisk, hvilke sider på internettet er det, de besøger o.s.v.