Forskere kigger mod søstjernerne

Skaldyrcenter undersøger marked for søstjernemel og foderblandinger

Der er masser af søstjerner at fange. Spørgsmålet er blot, om der er efterspørgsel på bunddyrenes indhold af protein, og hvad de ellers måtte indholde.

Der er masser af søstjerner at fange. Spørgsmålet er blot, om der er efterspørgsel på bunddyrenes indhold af protein, og hvad de ellers måtte indholde.

Den dag kommer måske, hvor muslingefiskeren vil se på søstjernen med mere blide øjne. I øjeblikket er det femarmede bunddyr for fiskerne, hvad dræbersneglen er for haveejerne, et skadedyr, der med sine sugekopfyldte arme lirker de ellers muskelstærke skaldyr op. Det forhold kan en igangværende undersøgelse af søstjernernes kommercielle muligheder vende 180 grader. To biologer knyttet til Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing undersøger i øjeblikket, hvordan fangst af søstjerner påvirker miljøet på fjordbunden, og samtidig undersøger de, hvorvidt søstjerner med deres høje indhold af protein kan være en interessant råvare for industrien. Til foderbrug I første omgang er de fangne søstjerner tænkt brugt i foderblandinger til dyr, for eksempel høns, men på det lange sigt kan det krybende bunddyr vise sig at rumme stoffer, som er egnede til andre formål, forklarer en af de to biologer, projektleder Lars Erik Holtegaard, der vurderer, at der vil være efterspørgsel på søstjerner til foderbrug, fordi der generelt er mangel på protein af marin oprindelse. Protein fra havet har normalt et stort indhold af flerumættede fedtsyrer og er derfor sundere end protein fra landjorden. - På grund af søstjernernes høje indhold af kalk vil de måske egne sig til æglæggende høns, mener biologen. Som led i projektet skal søstjernernes indhold af protein beskrives, og på det grundlag vil potentielle aftagere blive spurgt, om det er noget, de kan bruge. Medicinske muligheder På sigt behøver det ifølge biologen ikke stoppe her, søstjerner kan rumme andre ret så interessante stoffer, der kan bruges til mere sofistikerede formål, for eksempel medicin. - Søstjerner bevæger sig ved hjælp af et vandkanalsystem, som er meget modstandsdygtig overfor bakterier. Måske rummer det nøglen til et nyt, avanceret antibiotikum, siger Lars Erik Holtegaard og tilføjer, at dyret også råder over enzymer, der er i stand til at nedbryde biologisk materiale på kort tid. - Måske også det kan bruges industrielt, siger biologen, der understreger, at disse mulige anvendelser ligger uden for projektets rammer. Hvad fangsten af søstjerner angår, handler projektet ikke om at udvikle metoden, idet der allerede findes effektive vod til formålet. - Men ved hjælp af undervandskameraer vil vi have undersøgt, hvilken miljømæssig effekt søstjernefangst har på bundmiljøet, siger biologen. Endelig skal projektet afklare, hvor hyppigt der kan fiskes søstjerner på et givet område. Et samlet positivt udfald af projektet kan i øvrigt vise sig at være godt nyt for fjordens hårdtprøvede muslingefiskere, der de senere år har været ramt af et drastisk fald i muslingebestanden, fordi de uden videre kan kombinere de to former for fiskeri. Til gavn for muslinger Samtidig vil muslingerne nyde godt af, at deres hovedfjende også udsættes for fiskeri. - Søstjernen er ekspert, hvad angår muslinger. Med en arm fastsuget på hver af muslingens to skaller trækker den til, og når trætheden melder sig, skifter søstjernen blot til to friske arme og så videre, indtil muslingen må overgive sig. Færre søstjerner vil givetvis være til gavn for bestanden af blåmuslinger, siger han. I tilfælde af en positiv tilbagemelding fra industrien, vil der blive indledt forsøgsfiskeri til efteråret. Læs mere side 5