Forskere skaber ekstremt detaljeret 3D-model af en hjerne
For første gang har forskere lavet en rekonstruktion i 3D af en lille del af en musehjerne. Det er første skridt på vejen til at skabe en komplet 3D-model af menneskehjernen
USA: Hjernen er en kompliceret størrelse, og pattedyrenes højtudviklede hjerner er noget af det, der adskiller os fra de andre dyregrupper.
Men helt nøjagtigt hvor kompleks er vores avancerede hjerner?
Den imponerende rekonstruktion er dog blot første skridt på vejen hen imod forskernes endelige mål: En komplet rekonstruktion af de omtrent 100 milliarder celler i menneskets hjerne.
Forskerne regner selv med, at den nødvendige teknologi snart vil undergå en rivende udvikling.
- Jeg vil sige det sådan, at vi har fået noget meget spændende stillet i udsigt, siger Christof Koch, der er leder af Allen Institute for Brain Science i Washington, USA, til nature.com.
Resultatet er publiceret i tidsskriftet Cell.
For at skabe den nye 3D-model brugte forskerne først et skær af diamant til at findele et 0,005 millimeter langt stykke af musens hjernebark i tusinder af individuelle skiver. Disse skiver rullede forskerne sammen i et specielt plastikbånd og scannede dem derefter med et elektronmikroskop.
Forskerne kunne derefter sætte skiverne af musens hjerne sammen igen ved at sammenstille de dele, der så ud som om, de lå i forlængelse af hinanden. De udviklede også computerprogrammer, der kunne give celletyperne forskellige farver og hjælpe med at holde styr på, hvor celletyperne hørte til.
Det mikroskopiske udsnit af musehjernen var for lille til, at det kunne indeholde en hel celle, men da vævet var så komplekst, indeholdt det alligevel stykker fra mere end 1.600 nerveceller (neuroner) og mindst 6 forskellige celletyper.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.