Forskere vil beskytte koralrevene

Truslen mod verdens koralrev er så alvorlig, at flere end halvdelen kan være umulige at redde om hundrede år, advarer forskere på videnskabsmødet AAAS i Seattle, USA. Over 1100 førende havbiologer fra hele verden opfordrer i et opråb FN og verdens lande til at beskytte truede økosystemer til havs. Der fremlægges stadig flere rapporter om beskadigede og ødelagte koralrev i verdenshavene. Truslerne er mange, eksempelvis højere havtemperaturer, udledninger af miljøgifte i havene, ødelæggende dybhavsfiskeri og stigende CO2-indhold i atmosfæren. Koralrevene er det økosystem på jorden, der har flest arter, og det er levested for en fjerdedel af alle havdyr og plantearter. Revene fungerer som spisekammer for livet i havet, og når koralrevene beskades eller dør, begrænses fødemulighederne for vigtige fiskearter. En af de største banditter i dette spil er dybhavstrawlerne, som i dag udfører et intensivt fiskeri i stor skala. Med deres kæmpemæssige trawl med stållodder støvsuger de havbunden helt ned til to kilometers dybde, hvor de smadrer de havbiologisk vigtige koralrev og svampeformationer. I den senere tid har havbiologer fundet en række koralrev i oceanernes dybe og kolde vand rundt omkring i verden. En del danner skove med op til ti meter høje koraltræer og andre former tætte buskadser. Flere steder i nordiske farvande er der forekomster af koldtvandskoraler. Det gælder Kosterfjorden i Sverige, og for nylig blev der fundet store koralrev i havet ved Færøerne og ud for Lofoten i Norge. Trawlfiskeriet på dybt vand og et ændret havklima kan ifølge forskernes advarsel hurtigt ødelægge hele koraløkosystemet. Forskerne er dybt bekymrede over, at de ikke når at udforske disse havets "regnskove", før det er for sent. - At tillade storstilet dybshavsfiskeri er det værste, vi kan gøre. FN burde indføre et øjeblikkeligt forbud mod dybhavstrawling, så forskerne kan bedømme effekterne på det marine liv på havbunden, siger Daniel Pauly ved University of British Columbia i Vancouver. De igangværende drivhuseffekt med ukendte indhold af kultveilte i atmosfæren og stigende vandtemperaturer i havene medfører et på længere sigt en måske langt mere alvorlig trussel, ifølge en rapport fra den amerikanske tænketank, Pew Center. For fem-seks år siden blev koralrevene i tropiske farvande ramt af en omfattende afblegning, da vandtemperaturen i en perioden steg meget. Det er ikke sidste gang, at den slags varmechok vil indtræffe. Det stigende inhold af kultveilte i atmosfæren medfører, at der opløses mere kultveilte i havvand. Dermed falder indholdet af karbonat, som er nødvendige for koraler og andre organismers opbygning af deres kalkskeletter. /ritzau/TT