Forskning

Forskning alene gør det ikke

Omstillingen fra de fossile brændsler, kul, olie og naturgas til vedvarende energi kræver politisk handling.

Vi kan ikke fortsat nøjes med en energipolitik, der hedder mest CO2 eller mest miljø for penge, som det var tilfældet i 1990’erne. For at klare omstillingen, skal alle vedvarende energiressourcer mobiliseres – ikke bare det billigste her og nu. En kraftigere indsats indenfor energiforskningen er nødvendig, som påpeget af Rasmus Prehn, forskningspolitisk ordfører for Socialdemokraterne i kronikken (13.1.). Prehn peger på, at i elsektoren ligger der milliardbeløb, som kan aktiveres til øget forskning i vedvarende energi. Det vil komme hele samfundet til gode. Porten for spekulation må lukkes. Men forskning alene gør det ikke. Det er tiden at få ”normaliseret” vedvarende energi, så de store anlæg bliver offentlig forsyningsvirksomhed ligesom vandværker og fjernvarme er det. Vejen frem er at gøre store vedvarende energianlæg til offentlig forsyningsvirksomhed ejet af lokale energiselskaber, kommunale selskaber eller laug med lokale ejere, så befolkningen kan se meningen med at stille bredt om til vedvarende energi. Porten står imidlertid på vid gab for at spekulere i vedvarende energi, især indenfor vindenergi. Der er opkøbere af skrotningsbeviser, som vil opstille 100 store vindmøller hver på 2 MW. Det var naturligvis ikke politikernes hensigt med ordningen for udskiftning af mindre vindmøller med større. Så politisk er det om igen, for den sol og den vind, som er alle til eje, skal naturligvis ikke bruges til milliongevinster for nogle få. Når man på rent forretningsmæssigt grundlag opstiller store havvindmøller på land, får man ikke den brede accept, som er aldeles nødvendig for at vindenergi kan få stor udbredelse. Protesterne er allerede i gang. I Hanstholm er samlet 1300 underskrifter, og et vindmølleprojekt ved Tilsted i Thy har ført til borgermøder og megen presseomtale. Også i Gettrup i Sydthy er der protester. Man afviser de meget store møller, som planlægges uden nogen form for lokal forankring. Landsplandirektiver vil kun gøre ondt værre. Hele sektoren bør kulegraves og reformeres, for man kan ikke lappe videre på 20 år gamle ordninger. Sætter man højspændingsmaster op, bliver der betalt et ulempevederlag til jordejeren på 10 til 20.000 kroner, men for vindmøllegrunde betales der millionbeløb. I Hanstholm skal vindmøllegrundene betale for et nyt havneanlæg, og der skal opkøbes skrotningsvindmøller for 10 millioner kroner. Det viser, hvor syg og fordyrende vindmølleøkonomien er blevet. Der er gode ansatser i en politiske debat til at skabe de fornødne reformer indenfor vedvarende energi. Det skal lovmæssigt lægges fast, hvorledes omstillingen skal gennemføres. Det er en samfundsopgave i stor målestok, som skal løses med de nødvendige politiske virkemidler. Omstillingen til vedvarende energi kan kun udskydes - ikke standses.