Forskning i Hirtshals øger fiskekvalitet

AALBORG:Når man ikke kan fiske sig ud af krisen ved at fiske mere, må man sælge fangsten til højere pris. Så enkelt er ræssonementet på Sintef - den afdeling af den store norske forskningsinstitution, som driver prøvetanken på Nordsøcentret i Hirtshals. Bedre kvalitet er en nærliggende vej til højere pris, og Sintef har udviklet en trawlpose, som er mere skånsom end de kendte. Den blev sammen med flere andre nyheder fra Sintef præsenteret på DanFish-messen i Aalborg i går. - Interessen har været overvældende, fortæller daglig leder i tanken, biolog Ulrik Jes Hansen. Problemet i den traditionelle trawlpose er, at den ligger uroligt i vandet på grund af turbolens. De kraftige svingningerr skvulper fiskene fra side til side, så skællene gnubbes af, og det går ud over fiskens holdbarhed. En ændring af nettet så simpel, så Ulrik Jes Hansen næsten kvier sig ved at fortælle det, har vist markant bedre egenskaber: Nettet er vendt 90 grader. Det giver et tværsnit 12 gange større og bremser svingerne til en brøkdel. Og den fisk, der kommer op, er i langt bedre tilstand. - Industrien ikke påfaldende interesseret i at honorere højere kvalitet, og dermed tilskynde fiskeren til investeringer i kvalitet, konstaterer Ulrik Jes Hansen. Sintef har flere andre udviklingsprojekter i gang på Nordsøcentret. I samarbejde mellem Havforskningsinstituttet arbejder man på at udvikle en ny generation af torsketrawl til afløsning af redskaber, som blev udviklet helt tilbage i 60-erne. Det er de norske fiskere, som selv har ønsket arbejdet iværksat. En del af projektet kunne præsenteres på DanFish: et moderne budgear med bedre egenskaber end det kendte stykke tov, udstyret med gummirunde gummiplader, som bremser skibets fart og får posen til at snøre sig sammen. Det nye udstyr spreder posen godt ud og forhinder samtidig fiskene i at svømme ud. - En kollosal forbedring, fatslår Ulrik Jes Hansen. Ny informationsteknologi har givet prøvetanken helt nye muligheder for vise redskabsdesignere, vodbindere og fiskere kloden over, hvordan et fiskeredskab opfører sig i vandet. Ni flytbare og faste kameraer er koblet til Nordsøcentrets videokonferenceudstyr, og nu kan en trawlvirksomhed f.eks. præsentere en oversøisk kunde for et redskab "live". Ulrik Jes Hansen peger også på store muligheder i til undervisning. Der er allerede samarbejde med Fiskerihøjskolen i Tromsø, vodbinderskolen i Keflavik og Sydafrikas største fiskerirederi, Irving & Johnson. På messen aktiviteterne i tanken følges fra skærme i Aalborg. I dag holder Cosmos Trawl, Hirtshals, demonstration flere gange i dagens løb.