Forskning skal løse danskernes søvnproblemer

En gruppe forskere har skabt overblik over årsagerne til mange danskeres søvnproblemer. Her kan du læse deres konklusioner og få de bedste råd til at sikre dig en god nats søvn

Videnskab.dk
Arkivfoto
Hele landet 1. juli 2015 07:28

HELE LANDET: Hvis du ikke rigtig følte dig udhvilet, da du vågnede i morges, er du bestemt ikke alene.

For nogles tilfælde kan trætheden forklares med, at de har festet hele natten på Roskilde Festival, og andre har en søvnsygdom, der gør, at de ikke får sovet nok.

Men en stor gruppe danskere har problemer med at sove ordentligt, selvom de er raske og går til køjs i tide, skriver Videnskab.dk.

- Søvnproblemer er et ret udbredt problem. 11 procent af voksne danskere siger, at de har været meget generet af søvnproblemer de seneste 14 dage, mens yderligere 30 procent har været lidt generet, siger Anne Helene Garde, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Anne Helene Garde har været med i en arbejdsgruppe, der har gennemgået en stor del af den eksisterende søvnforskning for at skabe overblik over årsagerne til og konsekvenserne af, at så mange danskere har svært ved at sove godt.

- Det er første gang nogensinde, at vi har gennemgået eksisterende videnskab mere systematisk for at danne et beslutningsgrundlag for, hvad vi mener er gode råd og vejledning inden for søvnområdet, siger Poul Jennum, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Rigshospitalet.

Computer i sengen smadrer din næste dag på arbejdet

Arbejdsgruppen konkluderer, at søvnproblemer er forbundet med en øget risiko for overvægt, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og en lidt højere dødelighed, og at problemerne har samfundsmæssige konsekvenser i form af udgifter i sundhedsvæsenet og lavere produktivitet.

Rapporten handler ikke om sygdomme eller genetiske forhold som årsag til søvnvanskeligheder.

Søvnmangel besværliggør dit rygestop

Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på de søvnproblemer, som raske danskere har, og som de kan gøre noget ved.

- Vi vil gerne gøre opmærksom på, at man faktisk kan gøre noget ved det selv, for meget af det er under påvirkning af vores omgivelser. Ved de forhold, vi er underkastet i samfundet, hvor vi har nedsat motion, ryger og drikker og har en arbejdskapacitet, hvor vi belastes af it-teknologi og andet, kan vi se, at det har stor betydning, hvordan vi ændrer vores liv, siger Poul Jennum.

Videnskab.dk kan du læse om de mest almindelige årsager til søvnproblemer, og hvad forskerne bag rapporten foreslår, at man kan gøre for at løse dem:

Andre artikler fra Videnskab.dk:Forskere: Onani giver bedre søvn og stærkere immunforsvarSexomni: Du har sex i søvne – men glemt det, når du vågner

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...