Forskubbet balance

Håbet beskæmmer ingen - ej heller Enhedslisten, der målrettet stiler efter at få hver tiende dansker til at stemme på Johanne Schmidt Nielsen & Co. Listen fik 6,7 forrygende procent af stemmerne ved valget i november, og Berlingske Tidendes tillæg Politiko har beregnet, at en vægtning af den seneste måneds meningsmålinger hæver tilslutningen til 7,4 procent, så EL ligger side om side med SF. Hovedbestyrelsen har luftet sin ambition i strategiplanen "Enhedslistens mål 2012-2016" forud for Liste Ø's årsmøde i maj. Efter årsmødet skal der udarbejdes et nyt partiprogram, som ikke længere skal tale om at "erstatte centrale dele af statsapparatet med nye folkemagtorganer", men omformulerer det til socialistisk nysprog: Det er "nødvendigt med en socialistisk samfundsudvikling, der demokratiserer og kollektiviserer økonomien". Gruppeformand Per Clausen afviser intern kritik af, at EL sælger ud af sine principper ved ikke at kræve markedskræfterne sat ud af spillet: "Tværtimod. jeg mener, at valgsejren skyldes, at vi fastholdt vores principper og samtidig konkretiserede, hvad det betyder fremadrettet". Et velrettet spark over SF's ideologiske skinneben; men midt i glæden over egen fremgang må hverken Per Clausen eller hans listefæller glemme, at EL netop i høj grad kan takke sidekammeraterne i SF for fremgangen. Hvad SF har tabt udadtil, har EL så at sige vundet indadtil. Det har forskubbet den socialistiske magtbalance, men sammenlagt er venstre side ikke blevet stærkere - og totalt set er regeringsfløjen i undtagelsestilstand. EL kan sikkert godt vokse endnu mere i takt med SF's deroute, men revolutionen venter ikke lige om hjørnet. Der er alligevel ikke vælgere nok, som tror, at det danske samfund frelses af en stadigt svulmende offentlig sektor, der til sidst som en anden gøgeunge vipper de fugleunger ud, der skal sikre, at der også i de næste generationer er nok, der kan bygge rede. Samfundet har brug for skaffedyr - og ikke for at skaffe sig af med dyrene ...