EMNER

Forslag om ny melodi på TUBA

Unge, der er børn af alkoholmisbrugere, skal fortsat have støtte i form af vejledning og terapi under det såkaldte TUBA - projekt.

Men finansiering og organisering bør måske ændres. Det mener formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Ivan Leth (S). Arbejdsmarkedsudvalget har netop sagt ja til at forlænge den partnerskabsaftale, som kommunen har indgået med TUBA Danmark (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere). Måske i ét udvalg Men i Hjørring Kommune deler hele tre kommunale udvalg udgiften til TUBA vejledningen. Det er arbejdsmarkedsudvalget, sundheds, - ældre- og handicapudvalget samt børne- og undervisningsudvalget. - Måske var det smart at undersøge, om det kan samles under ét udvalg, siger Ivan Leth, som i øvrigt er varm fortaler for projektet. TUBA vejledningen har stor relevans for arbejdsmarkedsområdet, da langt hovedparten af de unge i TUBA vejledning siger, at deres opvækst med misbrugsforældre stærkt påvirker de unges evne til at senere at bestride et arbejde eller tage en uddannelse.