Forslag om særlig etnisk politistyrke

SVENDBORG:Integrationsrådsformanden i Svendborg, venstrepolitikeren Medhat Khattab, foreslår ifølge DR Fyn, at der oprettes en særlig etnisk politistyrke sammensat af indvandrere, der kommer fra de samme lande som flertallet af indbyggerne i Vollsmose. Dermed vil man kunne undgå den slags kultursammenstød og misforståelser, der førte til balladen fredag aften: - På den måde misforstår ingen de signaler, der kommer fra henholdsvis borgere og politi. Uden misforståelser bliver det nemmere at opretholde ro og orden, siger Medhat Khetab, der forestiller sig, at den etniske politistyrke bor på en politistation i Vollsmose. Politiet udlægger selv årsagen til urolighederne fredag aften som “et kultur-sammenstød”: Politiet var ikke forberedte på, hvor voldsomme reaktioner der ville komme på deres anholdelse og kropsvisitering af de franske imamer. Ved at have betjente med samme baggrund som de kriminelle undgår politiet også beskyldninger om racisme som årsag til anholdelser. - Så snart der kommer en politistyrke med danske betjente, er der mange i Vollsmose, der siger “racisme”. Den beskyldning kan kriminelle med arabisk baggrund ikke bringe på banen, hvis betjentene har samme etniske baggrund, siger Medhat Khattab. Men John Jakobsen fra Odense Politi afviser umiddelbart ideeen om en særlig etnisk politistyrke. John Jakobsen mener, det er vigtigt at holde fast i den danske tradition for en bredt sammensat politistyrke ved enhver lejlighed.