Forsøg på gruppe-voldtægt

NÆSTVED:En 19-årig pige blev ved 3-tiden natten til lørdag forsøgt voldtaget af tre-fire mænd, oplyser kriminalpolitiet i Næstved. Den unge pige havde ifølge TV2 Øst været på diskotek Crazy Daisy og var kommet op og skændes med sin kæreste. Hun forlod grædende diskoteket, og mødte på gaden en ung mand, der trøstede hende. Yderligere to-tre unge mænd, der muligvis kendte den første mand, kom til. Mændene tvang pigen hen på en parkeringsplads ved Grønnegades kaserne. Her blev kvinden udsat for forsøg på voldtægt. Der er ifølge politiet ikke tale om fuldbyrdet samleje.

Forsiden