Forsøg på køllevold straffet

AALBORG: Forsøg på at lange en anden person et kølleslag, koster en yngre mand 50 dages betinget fængsel for forsøg på grov vold. Den dømte blev tidligere i år tilkaldt af en kammerat, som havde brug for hurtig hjælp til sin kæreste. Hun havde ringet og fortalt, at en mand var ved at trænge ind til hende. Men kæresten var ikke i nærheden af Aalborg og ringede derfor efter hjælp hos en kammerat. Da den hjælpsomme kammerat troppede op på adressen i Aalborgs SV-kvarter, var politiet dog allerede ankommet og talte med fyren, som ville ind i huset. Men selv om politiet havde situationen under kontrol, forsøgte gerningsmanden at slå den tilbageholdte med en kølle. Det lykkedes ikke. Straffen forsøg på køllevold blev gjort betinget med henvisning til, at den unge mand havde handlet i ophidselse. term