Thisted

Forsøg på postindbrud

Post Danmarks distrubutionscenter i Thyparken var udsat for indbrud natten til torsdag.

Klokken 02:13 gik alarmen hos politiet, der kort tid efter rykkede ud med to patruljer og en hundepatrulje. Indenfor kunne de se, at en eller flere gerningsmænd havde forsøgt at åbne et pengeskab med en vinkelsliber og et skærebrændersæt. Det foretagende blev dog afbrudt, da alarmen gik. Det lykkedes ikke hundepatruljen at opsnuse nogen gerningsmænd.