Tyverier

Forsøgte at smadre bil gennem butik

Hætteklædte mænd var på spil i Vesthimmerland natten til torsdag.

Kl. 3.19 så vidner, at nogle forsøgte at køre en bil ind gennem ruden til en tøjbutik på Østerbrogade i Løgstør. Det lykkedes dog ikke, og tyvene kørte væk - tilsyneladende uden at få noget med derfra. Tyve minutter senere så vidner tre mænd med hætter slæbe varer ud fra baggården ved Matas i Himmerlandsgade. Samme sorte bil Ved begge tyverier så vidner en sort stationcar - muligvis en Audi - som tyvene kørte væk i. Nordjyllands Politi formoder derfor, at det kan være de samme tyve, der har været på spil både i Løgstør og Aars.