Forstå dine børns liv på nettet

Forældre har svært ved at sætte rammer for børns brug af spil og digitale medier. Ny bog hjælper med at åbne dørene til børnenes univers, hvor forældre faktisk er velkomne

- Det er svært at spørge ind til børnenes computervaner på den rigtige måde. Ofte bliver det enten sjovt eller fordømmende, når vi forsøger, og derfor skal vi have lært forældre, hvad der egentlig foregår i børnenes digitale verden, siger Malene Erkmann, der er pædagogisk it-konsulent og forfatter til bogen Børn og nye medier. Foto: Colourbox

- Det er svært at spørge ind til børnenes computervaner på den rigtige måde. Ofte bliver det enten sjovt eller fordømmende, når vi forsøger, og derfor skal vi have lært forældre, hvad der egentlig foregår i børnenes digitale verden, siger Malene Erkmann, der er pædagogisk it-konsulent og forfatter til bogen Børn og nye medier. Foto: Colourbox

At opdrage vores børn til at opføre sig ordentligt på Facebook kan være endnu sværere end i den virkelige verden. Børnene er første generation, der vokser op med internet og de dertil hørende sociale medier som en naturlig del af deres opvækst, og derfor er det i vid udstrækning dem, der skaber den kultur, som er normen på mediet. Alligevel har vi voksne noget at skulle have sagt. Og hvis vi ellers siger det rigtigt, vil børnene gerne lytte og lære, så kulturen på nettet ikke bliver rent anarki. - Det er svært at spørge ind til børnenes computervaner på den rigtige måde. Ofte bliver det enten sjovt eller fordømmende, når vi forsøger, og derfor skal vi have lært forældre, hvad der egentlig foregår i børnenes digitale verden, siger Malene Erkmann, der er pædagogisk it-konsulent og forfatter til bogen Børn og nye medier, som udkommer 15. marts. Sæt ikke tidsbegrænsning på Bogen indeholder en række gode råd til forældre til børn i både førskole-, skole- og teenagealderen, og den tager fat i en lang række af de problematikker, der følger med den digitaliserede verden. Derfor er der både afsnit om mobiltelefoni, internet og computerspil. Et af de generelle råd er, at forældre skal turde smide de forstokkede holdninger væk. - Se lidt nuanceret på det - især når det gælder computerspil og computertid. Jeg er absolut ikke tilhænger af at sætte en tidsbegrænsning på 30 minutter på spil. Så risikerer vi at stoppe dem, lige når spillet begynder at blive sjovt, og så bliver de overfladiske, siger Malene Erkmann. I det hele taget vil hun slet ikke sætte tid på, hvor meget børn må bruge de nye medier. - I en periode på tre uger er det måske ok at spille tre eller seks timer om dagen, hvis man er i gang med et stort spil sammen med andre, hvis vi samtidig er opmærksomme på, at de så bruger de næste tre måneder på noget andet, siger hun. Kend din spiltype For at forstå børnenes glæde ved computerspillene, og hvorfor vi risikerer at ødelægge en god oplevelse, hvis vi stopper spillet i utide, skal vi prøve at sætte os ind i de værdier, spillene tilfører børnene. Og til det formål findes der ingen bedre måde end at spille med. - Hvis du ikke vil spille de samme spil som børnene, findes der sikkert også spil, som passer til dig. Men man bør også prøve at sætte sig ind i de forskellige spillertyper og tale med sit barn om, hvilken type han eller hun er, siger Malene Erkmann. For eksempel er der nogen - typisk piger - som spiller mere for at være sociale end for at få oplevelserne i spillet. Andre spiller for at vinde, og der kan man tale om oplevelserne, mens andre igen spiller for at sabotere andres spil, hvilket faktisk kan være en del af spillet og derfor ikke behøver være negativt. Ven med dit barn på Facebook - Find ud af hvilken type spiller dit barn er, og hvilken type du selv er. Hvis I oplever spillene meget forskelligt, kan det være en årsag til, at I taler skævt af hinanden, siger hun. Når det gælder sociale medier som Facebook, der er det mest udbredte, opfordrer hun også til at kigge på de gode ting, som børnene får ud af det. Og en nem måde til det er selv at oprette en profil og blive venner med dem. - Jeg vil selvfølgelig ikke tvinge nogen til at være på Facebook, men man kan regulere sin profil så meget, at der ikke behøver ligge noget information, som man ikke er interesseret i, siger Malene Erkmann. Også med den type medier gælder det om at stille de rigtige spørgsmål til børnene og være nysgerrig uden at være fordømmende. - Det er vigtigt at finde ud af, hvordan dit barn bruger de medier, det har adgang til. Og jeres forhold omkring det skal være så godt, at hvis barnet en dag har lyst til at møde en i virkeligheden, som det har mødt på nettet, så skal det jo meget gerne komme og fortælle det til dig, siger hun. Lige præcis den situation er skrækscenariet for mange voksne, og derfor gælder det netop om at lære børnene, at den sunde skepsis, de møder folk med i den virkelige verden, i høj grad også gælder i den virtuelle. - Vi er nødt til at gribe de chancer, vi har, for at holde fast i vores sunde fornuft og overføre dem til den digitale verden. Det kræver, at vi kan tale med vores børn om deres oplevelser på nettet. Dokumentation for mobning De nye medier giver også nye udfordringer i forhold til mobning. For eksempel er det langt nemmere at “komme til” at skrive noget nedladende om en kammerat på nettet eller i en sms, end det er at sige det til vedkommende i skolegården. Men selv om emnet fylder en del på forældremøder rundt omkring i landet i disse tider, minder Malene Erkmann om, at de nye medier faktisk medfører en positiv gevinst i forhold til mobning. - Der er ikke kommet mere mobning på grund af de digitale medier, men det negative er, at det kan ske hele døgnet. Til gengæld er det positivt, at det er blevet nemmere at bevise. Når et barn blev mobbet i skolegården i gamle dage, var det svært at bevise. I dag kan man gemme sms’en eller skærmbilledet og vise til sine forældre eller lærerne, siger hun.