Hirtshals

Forståelse?

LØNMODTAGERE:Det ville være fint, om Karsten Lauritzen, valgt af Venstre i Hjørring til Folketinget, vil give til kende om de tanker og indstillinger til lønmodtagere, som Mark Durhuus på Venstres vegne kalder simple ufaglærte, og hans synspunkter om dem, som er på kontanthjælp og arbejdsløse. De læserbreve, som Mark Durhuus har haft i NORDJYSKE, viser en uhyrlig ringe forståelse for andre end lige den slags, som han selv omgås. Man skulle tro, han har levet i en osteklokke hele livet. Jeg kan se, at Venstres Ungdom har valgt ny formand: Mark Johannes Djurhuus. Er de to samme person? Vil Karsten Lauritzen svare på, om han kan støtte Marks udtalelser? Hvis ikke, kan jeg kun anbefale de mange lønmodtagere, som har stemt på Venstre ved sidste valg, om at tænke sig godt om til næste valg. P.S.: Jeg hører selv til dem, som du kalder simple arbejdere, har været på arbejdsmarkedet i 46 år som en af dem, som du kalder "simple arbejdere". Poul Erik Harbo Olesen Fanøgade 24, 9850 Hirtshals pe.olesen@stofanet.dk