Forstår det ikke

Det forstår jeg ikke. Når jeg skal være helt ærlig, så var det den første tanke, som faldt mig ind, da jeg læste Flemming Østergaard Hansens indlæg i NORDJYSKE 19.7.

Henning G. Sørensen

Henning G. Sørensen

Og derefter tænkte jeg: ”Jamen, er det virkelig en socialdemokrat, der kommer med et så horribelt, ja, nærmest et umenneskeligt forslag”. Det havde jeg dog ikke ventet. Socialdemokratiet har jo altid yndet at stille sig op som de små og svages vogter. En post, som de ganske vist har glemt for længe siden, men at de ville synke så dybt, at de ville foreslå, at de små og svage nu også bliver anvist et job, det havde jeg dog ikke ventet. Meningen er åbenbart, at de sidste kræfter skal pines ud af dem, som hævder, at de ikke mere kan holde ud til at passe et job i otte timer. Og hvis de holder fast i, at de ikke kan klare en almindelig arbejdsdag, så kan de jo få skyld for, at de er dovne. En beskyldning, som både min kone og jeg fik slynget i hovedet, da vi i sin tid begge to søgte førtidspension efter opfordring fra vores læge. Og beskyldningerne kom fra nogle af de læger, som stod i spidsen for de undersøgelser, vi var igennem, og fra nogle fra kontorets personale, og det var da også meget lettere for dem, men det var ikke særligt behageligt for os, men det var de sikkert ligeglade med. Men at en socialdemokrat ville nedværdige sig til at håne dem, som han og hans parti hidtil har hævdet, at de hjalp og beskyttede, det kommer sikkert bag på mange. Hvor er for resten de arbejdsgivere, som vil ansætte folk, som ikke er fuldt arbejdsdygtige. Jeg tror ikke, der findes nogle private, og jeg har heller ikke nogen større tiltro til, at det offentlige vil, selvom de ikke har nogle aktionærer, som forventer, at virksomheden giver et pænt overskud hvert år.