EMNER

Forstærket fare for spredning af fugleinfluenza

HO CHI MINH BY: Det internationale samfund kan vente sig en verdensomspændende influenzaepidemi, og det må handle hurtigt, hvis det skal undgå, at den udløses fugleinfluenzaen i Asien, advarede FN-repræsentanter onsdag. - Verden er nu i den størst mulige fare for en pandemi, sagde lederen af Verdenssundhedsorganisationen WHO, Shigeru Omi, ved en international konference i Vietnam om den dødsensfarlige fugleinfluenza. Vietnam er det land, som er hårdest ramt af fugleinfluenzaen eller virus H5N1, som i Asien har kostet 46 mennesker livet. Verden rammes sædvanligvis af en pandemi hvert 20. eller hvert 30. år, men det er i dag 40 år siden, at der senest har været en verdensomspændende epidemi. /ritzau/AFP