Forstærkninger på vej til Thisted

Selv om transfervinduet er lukket, styrker Thisted FC snart truppen, lover træner Bo Thomsen

Thomas Jasper
Arkivfoto: Kurt Bering
Thisted FC 2. september 2018 07:44

FODBOLD: Selv om fodboldens transfervindue lukkede fredag aften, er det stadig muligt at hente klubløse spillere, og den mulighed har de tænkt sig at udnytte i Thisted FC.

Sådan lyder det fra cheftræner Bo Thomsen, der gerne vil have styrket bredden i sin trup.

- Der sker formentlig noget de kommende dage, hvor vi får en eller to spillere ind, siger Bo Thomsen. der dog afskriver den tidligere Vendsyssel-spiller Mohammed Diarra, der har været til prøvetræning hos thyboerne.

- Det bliver ikke ham, siger Bo Thomsen.

Først gælder det dog for Thisted FC søndagens hjemmekamp mod Hvidovre i Nordicbet Ligaen, hvor Thisted skal forsøge at forlænge stimen af kampe uden nederlag til fem.

- Vi har vist os som en rigtig stærk enhed i de seneste kampe, og det skal vi fortsætte med. Det er den præmis, vi skal arbejde ud fra, for så har vi set, at vi også får resultaterne, siger Bo Thomsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...