Retspleje

Forstander nægter alt

Preben Gundersen og tre vidner har givet forklaring i sagen om mandatsvig på Døvblindecentret

Sagen mod Preben Gundersen - suspenderet forstander fra Døvblindecentret - afvikles over fem eller seks retsdage i Retten i Aalborg. Arkivfoto: Grete Dahl

Sagen mod Preben Gundersen - suspenderet forstander fra Døvblindecentret - afvikles over fem eller seks retsdage i Retten i Aalborg. Arkivfoto: Grete Dahl

Nyklippet, veloplagt og med anklageskriftet foran sig sad Preben Gundersen torsdag på anklagebænken, mens anklager Maria Ohrt-Nissen punkt for punkt gennemgik de 11 forhold af mandatsvig samt misbrug af offentlig stilling, som den suspenderede forstander på Døvblindecentret er tiltalt for. Og punkt for punkt afviste Preben Gundersen, at han skulle have gjort sig skyldig i nogle af forholdene. - Det lå inden for min kompetence. - Turen var arbejdsrelevant, og hvis jeg kun ville holde ferie, så havde jeg taget et andet sted hen. - Jeg har ikke kendskab til de indkøb. Under den timelange afhøring beskrev han sin version af forholdene. Som for eksempel de to første forhold, han er tiltalt for, hvilket omhandler en tur til Rumænien i 2005, der ifølge anklageskriftet var uvedkommende for Døvblindecentret, blandt andet fordi ingen af centrets døvblinde var med. En tur, hvor Preben Gundersen gav 2.000 euro til en rumænsk institution for døvblinde. - Der var ingen børn med, fordi det var en indledende manøvre i forhold til at få døvblinde børn med til udlandet. Og selvom turen som sådan ikke specifikt var godkendt af Bente Brink Nielsen, så kendte hun godt til vores samarbejde med Rumænien, hvilket hun bakkede op om, fortalte Preben Gundersen. Om de 2000 euro forklarede han, at det var en donation fra Uggerhøj Biler. - De lovede at sætte dem ind på arvekontoen (en konto, der blev oprettet for over tyve år siden, da en aalborgenser testamenterede et større beløb til døvblinde børn, red.), men det skete ikke, og jeg fulgte desværre ikke op, sagde Preben Gundersen. De øvrige ture til Italien og Rumænien havde ifølge forstanderen også arbejdsmæssige opgaver, og derfor havde han også trukket berettigede udgifter, som han i flere tilfælde både havde anvist og attesteret. - Det har fuldstændig været min kompetence at afgøre det, svarede Preben Gundersen. Forsvundet stenkar At der var indkøbt Stelton lampe, titanium ur og et portugisisk stenkar for Døvblindecentrets penge, som ingen vidste hvor var blevet af, kunne Preben Gundersen ikke hjælpe med. - Jeg har ingen kendskab til de effekter. Og jeg ved ikke, hvor stenkarret er blevet af, fortalte Preben Gundersen, der selv kørte ned til Krukkehuset i Aars. - Jeg skulle måske forbi området alligevel, sagde Gundersen, der ikke mente, at det var en opgave for pedellen. Forhold nummer otte handler om opkald til Træfpunkt. Preben Gundersen erkendte, at det var ham, der havde foretaget flere tusinde opkald til servicelinjen. - Jeg brugte den, som andre i dag bruger computeren til at chatte, forklarede Preben Gundersen, hvis familie har siddet på tilhørerrækken ved samtlige tre retsdage i denne uge. Telefon som chatredskab Herefter fremlagde anklager Maria Ohrt-Nissen den ene udskrift efter den anden for den arbejdstelefon, som opkaldene var foretaget på. - Så har vi perioden 30. marts 2003 til 17. juni, hvor der er foretaget 356 opkald til Træfpunkt til en udgift på 10.203,61 kroner, sagde Maria Ohrt-Nissen i en lang opremsning, før hun blev bremset af forsvarsadvokat Jan Paulsen, der anerkendte beløbet og fremgangsmetoden. I årene 2002-2004 var kvartalsregningerne hver gang på flere tusinde kroner og opkaldene til Træfpunkt udgjorde mellem 70 og 80 procent af samtlige opkald. - I og med at jeg havde fri telefon, måtte jeg også ringe privat, og jeg har aldrig modtaget instrukser eller nogen form for påtale for mit forbrug på mobiltelefonen, sagde Preben Gundersen. Netop spørgsmålet om fri telefon eller ej har været berørt flere gange i retten, men indtil videre har tidligere chefer ikke fuldstændig klart defineret, om Preben Gundersen rent faktisk havde fri telefon, eller om der blot var tale om mulighed for begrænset privat brug, sådan som det gjaldt andre institutionsledere i Nordjyllands Amt. Ville redde sin egen bagdel Fredag leverede to vidner belastende udsagn mod Preben Gundersen. En fuldmægtig fra Døvblindecentret forklarede, hvordan revisionen i 1997 gjorde opmærksom på, at Preben Gundersen ikke kunne anvise sine egne bilag. Da forstanderen ikke havde tænkt sig at rette sig efter revisorerne, bad fuldmægtigen om at få det på skrift, hvilket hun fik. - Jeg bad om brevet for at redde min egen bagdel. Jeg vidste, at når der er uregelmæssigheder, så skal bogholderen passe på, sagde hun. Hun skulle først få brug for sin dokumentation 10 år senere. Der var nemlig ikke revision på Døvblindecentret i de efterfølgende 10 år. - Ikke så meget som én gang kom der nogen og så på et bilag, forklarede den kvindelige fuldmægtig. En kvindelig kontorchef forklarede, hvordan hun i 2004 havde sendt besked ud til alle institutionsledere på området. Her forklarede hun, at alle rejser skulle godkendes af nærmeste chef. Hun var Preben Gundersens nærmeste chef. - Han har aldrig talt med mig om sine rejser, forklarede hun. Sagen fortsætter med nye vidneafhøringer torsdag og fredag. Der ventes at falde dom 28. januar.