Horne

Forstyrrende ekstra nul

Det er godt et par hundrede frivillige hjælpere, der lige nu og resten af Pinsen knokler for, at de 1200 boldglade ungdomsfodboldspillere, der deltager i Pondus Cup i Horne, kan få sig en ordentlig en på opleveren. I vor foromtale i går kom der et beklageligt og meget forvirrende ekstranul med. Et nul er jo i sig selv intet, men når det hæftes i den forkerte ende af et tal, kan det virke meget meningsforstyrrende.