Kulturpolitik

Forsvar for den brede smag

De mest populære steder bør få mest støtte, mener Signe Friis (V). Så er det skatteyderne selv, der bestemmer hvad deres skattekroner skal gå til

- Her er meget stille. Signe Friis går langsomt rundt i den store sal på Nordjyllands Kunstmuseum. Hun kigger op på tagspærene i Alvar Altos hvidmalede bygning. Lyset falder blidt ind på Lise Warburgs store gobeliner. - Jeg har altid holdt meget af at komme her. Her er smukt og stille og roligt. Det er synd, at der ikke er flere, der bemærker det, fordi den ligger lidt uden for byen. Venstres Signe Friis er det yngste medlem af amtets Kultur -og Undervisningsudvalg. Hun kom ind ved valget i 2001, og da udvalgsposterne skulle fordeles, var det undervisningsområdet, der trak i den unge studerende. - Det er vel naturligt, når man kigger på budgettet. Vi har 1 milliard at gøre godt med. Og det er kun 40 millioner kroner, der går til kulturen. Selvom kulturbudgettet i den sammenligning forekommer beskedent, mener hun, at de planlagte besparelser på seks procent over de næste tre år næsten er for små. - Nu skal vi spare 2,4 millioner, og det er intet problem. Vi kan skære på støtten til nogle af museerne, og så må kommunerne se at komme på banen. Her på Nordjyllands Kunstmuseum er det primært Aalborg Kommune, der løfter opgaven. Og hvis en enkelt kommune ikke har råd, så må de samarbejde. De kan jo godt finde ud af det på andre områder. Og hvis nogle af de mindre institutioner i yderkommunerne må lukke, er det bare ærgeligt. Det er ikke amtets ansvar at sikre, at der er lige gode kulturelle tilbud overalt i amtet. - Vi skal selvfølgelig også finde fyrtårne andre steder end Aalborg. Det er det nye Vendsyssel Kunstmuseum et godt eksempel på. Men man vælger altså selv, hvilke tilbud man vil have mulighed for at bruge, når man beslutter, hvor man vil bo. Der er jo forskel på at bo i Aalborg og i Han Herred. Så har man bare lidt længere til al ting. Til gengæld koster husene lidt mindre derude. Det er så nogle valg, man tager. Signe Friis mener, at det er realistisk at spare 10-15 procent, og de resterende kulturkroner vil hun fordele på en ny måde. - Jeg mener i bund og grund ikke, at kulturpolitik er en offentlig opgave. Men nu lever vi desværre ikke i et perfekt, liberalt samfund, så jeg vil godt være med til at støtte enkelte ting. Den unge Venstre-kvinde vil dele kulturbudgettet op i to dele. Mellem 80 og 90 procent budgettet skal kulturudvalget bestemme over som i dag, men de resterende penge skal fordeles efter besøgstal. - Sådan set er det jo andre folks penge, vi administrerer. Så det er vel rimeligt nok, at det er der, hvor der er flest besøgende, der også er flest penge. På længere sigt forestiller hun sig, at flere af pengene skal fordeles efter besøgstal. - På den måde vil udstillingsstederne også få et incitament til at lave noget, som mange mennesker kan lide. For eksempel tror jeg, at den kommende Picasso-udstilling vil trække mange mennesker til. Ligesom det gjorde, da de blandede Isabel Kristensens kjoler med kunsten herude. Det kan man så mene om, hvad man vil. Men Signe Friis mener af princip ikke ret meget om kultur. - Jeg kan da godt have en personlig holdning til, om jeg kan lide fodbold, Sussi & Leo eller Emil Nolde. Men det er ikke mine personlige penge, jeg bestyrer. Derfor kan jeg ikke lige afgøre, hvad der er god og dårlig kultur, siger hun, mens hus kigger på et af museets Asger Jorn-billeder. Vi går hen mod udgangen. Nogen ting vil hun dog stadig støtte. - Børneprojekterne er en vigtig prioritet, for mange forældre har forskellige holdninger til kunst, og derfor er det vores opgave at sikre, at alle børn får muligheden for at opleve kunst. Hvis de så senere i livet ikke gider at bruge kunsten, er det deres eget valg. I det hele taget ligger børn og unges uddannelse hende meget på sinde. Det er derfor, hun hellere vil spare på kulturbudgettet end på undervisningen. - Når vi skal spare, er man nødt til at kigge på hele amtets budget, og så er der nogen andre opgaver, jeg prioriterer frem for kulturen. Nu skal vi spare 28 millioner på ungdomsuddannelserne og 2,4 på kulturen. Jeg synes altså, at undervisning er vigtigere end kulturen, siger Signe Friis på vej ud af døren. HUSK FAKTABOKS OG LOGO